Blyanter, tegnekul og tørpastel

Her finder du et stort udvalg af blyanter, tegnekul og tørpastel til både skole- og hobbybrug. Vælg mellem flere slags blyanter som: skoleblyanter og tegneblyanter. Vælg desuden mellem skitse- og tegnesæt og højpigmenteret tørpastel i virkelig god studiekvalitet.

 

>

{{ totalCount }} varer

>
{{ $t('You have seen %1 of %2 items').replace('%1', getProductsLength()) .replace('%2', totalCount) }}

Et stort udvalg af skrive- og tegneredskaber såsom blyanter, tegnekul og tørpastel

Vi forhandler en lang række produkter til at skrive og tegne med. Du finder almindelige blyanter til skole-, hobby- og kontorbrug, og deres hårdhed varierer fra blød til hård. Hårdheden angiver, hvor megen grafit den enkelte blyant indeholder. Jo blødere "blyet" er, jo højere er grafitindholdet. En blød blyant kan indeholde helt op til 90 % grafit, mens en hård blot indeholder omkring 20 %.

Blyanter har dog ikke ret meget med bly at gøre, for moderne blyanter indeholder oftest en blanding af grafit og ler. Førhen blev grafitblandingen anset for at være bly, da grafit minder meget om det bløde, farlige metal. Da der ikke er bly i blyanter, kan du roligt bruge en blyant uden frygt for at få blyforgiftning, hvis du stikker dig på spidsen.

Uanset om du er til at tegne eller ej, så finder du også både tørpastel og tegnekul her på siden. Vi forhandler produkter fra flere forskellige brands, og du kan frit vælge mellem de tre typer af tegne-/skriveredskaber eller købe lidt af hvert, så du har et godt udvalg.

Hvilket skrive- eller tegneredskab skal du vælge?

I dag har moderne teknologi gjort det muligt at tegne og male billeder direkte på computeren som digital kunst, men der er noget særligt ved at bruge hænderne og arbejde med fysiske skrive- og tegneredskaber. At bruge en tablet til at lave digital kunst med er et godt kompromis mellem den nemme og intuitive tegneproces og omdannelsen til en digital tegning.

Men for alle dem der ikke har omfavnet tegning på computeren og anden digital kunst, og for dem der ikke bryder sig om at tegne på en tablet, er det en rigtig god løsning at arbejde på papir med blyant, tegnekul eller tørpastel.

Der er fordele og ulemper for alle tre typer af tegne- eller skriveredskab. Blyanter holder i rimelig lang tid, hvis grafitten er hård, og den holder markant kortere tid, hvis grafitten er blød. Sammenlignet med tegnekul og tørpastel, holder blyanter generelt lang tid, men ulempen er, at de skal spidses af og til.

Der er også fordele og ulemper ved tegnekul. Et par af de store ulemper er, at det griser meget, og at det let smitter af. Fordelen ved billeder eller tegninger lavet med tegnekul er, at du kan lave helt fantastiske billeder på en nem måde, og hvad angår afsmitning af kullet, så kan du forsegle billedet med en spraybar fikseringsvæske. Det er noget, vi heldigvis også forhandler her på vores webshop.

Sidst men ikke mindst er der tørpastel. Dette tegne- og skriveredskab er mest oplagt at tegne med, og ofte fås de i pakker med flere farver. Overordnet set kan det siges, at tørpastel er farvede kridt, som du kan tegne og male med. De er en perfekt kombination af malingens klare farver og blyanternes præcision. En ulempe er, at farverne kan falme med tiden, og at du vil kunne opleve at skulle tegne/male i flere lag for at opnå den ønskede farve.

Se også vores udvalg af farveblyanter, bløde farvekridt og hårde farvekridt.

Her hos os finder du også tilbehør til blyanter, tegnekul og tørpastel

Selvom det primære fokus på denne side er blyanter, tegnekul og tørpastel, så finder du også tilbehør hertil. Relevant tilbehør kunne være en papirstump til udtoning af f.eks. kul samt formbart viskelæder, som bruges til at viske ud med og/eller lave detaljer i kul- eller tørpasteltegninger med.

Du finder også forseglingsvæske, der kan sprayes på billeder, der er tegnet med kul eller tørpastel. For at finde blyantspidser og viskelæder, skal du enten gå ind på kategorisiden med Kuglepenne, blyanter og skrivetusch.

Kig dig omkring og se, hvad der vækker din interesse blandt vores store udvalg inden for både tegnetilbehør og blyanter, tørpastel og tegnekul.

Glæden ved at tegne og male

Når du arbejder med hænderne og prøver at skabe noget unikt, så får du både noget, der har en sentimental værdi for dig, eller den person du forærer tegningen/billedet til, og du kan bruge din tid på noget konstruktivt og efterlade noget, som kan give glæde til andre.

Du kan bruge både kort og lang tid på disse kreative ting, og du kan tegne eller male sammen med andre eller alene. Der er mange muligheder for at være kreativ. Uanset om det færdige billede er flot eller ej, så får du noget, du kan være stolt af, fordi du selv har lavet det. Det vigtigste er, at du bruger din tid på en måde, som du synes giver mening for dig.

Hvis du er så heldig, at andre beundrer den tegning eller det billede, du har lavet, så kan du eventuelt forære personen det, hvorefter billedet eller tegningen kan gå i arv til vedkommendes børn.

For at få mest glæde ud af dine billeder, kan du tænke over både behandling og placering af billedet. Billeder med kul bør nok fikseres med spray, og tørpastelbilleder bør formentlig ikke hænge i direkte sollys.

Gode idéer til tegninger med blyanter, tørpastel og tegnekul

Når du tegner og maler, kan du enten bruge din fantasi og lave noget abstrakt, eller du kan tegne eller male efter motiver. Et billede af landskabet vil se rigtig godt ud i farverig tørpastel, og vellignende portrætter af venner og familie vil se flot og elegant ud i tegnekul eller som blyantstegning.

Der er mange forskellige muligheder for at tegne alt, hvad du kan observere eller finde på, men hvis du er overvældet af mulighederne, kan du altid blot lave en skitse af en figur af en hånd eller en minimannequin.

Du kan også kigge i vores idékatalog. I vores omfattende idékatalog finder du idéer til alle mulige forskellige kreative ting, og du finder også kreative idéer til tørpastel, og du kan også finde inspiration til at lave billeder/tegninger med tegnekul.

En blyant er for det meste blot en blyant, så angående dette skrive- og tegneredskab, vil du formentlig selv skulle finde på gode idéer til, hvad du kan tegne.

Tilbage
Jeg handler som
Fortsæt som gæst
Dine fordele ved login

✔ Din personlige ønskeliste

✔ Se din ordrehistorik

✔ Nem check out
Dine fordele ved login

✔️ Dine særlige priser

✔️ Særlige B2B-produkter

✔️ B2B-marketing univers
Dine fordele ved login

✔ Indhold specielt til dig

✔ Dine særlige priser
Copyright © 2021-nu Creativ Company A/S. Alle rettigheder forbeholdes.