Vigtigt at vide når du bestiller

Minimumsbestilling ved flerkøbspris (eks. v/ 6 pk.)

Ved de fleste varer er der i forbindelse med prisen angivet en bestillingsmængde/antal, du som minimum skal bestille for at få den angivne pris. Den angivne pris er prisen pr. stk./pk. - i denne pris er flerkøbsrabat allerede fratrukket. Bemærk, at prisen kun gælder ved køb af helt samme varenummer (fx ens farve). | Ønsker du en mindre mængde end angivet, kan du logge ind på vores hjemmeside for at se prisen. Dette gælder for alle priser markeret med *.

Indhold (eks. 12 stk./1 pk.)

Hvis en vare indeholder mere end én enhed, er indholdet angivet i forbindelse med prisen. Hvis du køber en vare, hvor ’12 stk. / 1 pk.’ er angivet, betyder det, at du køber 1 pakke med 12 stk.

Symbolforklaring

På hjemmesiden vil du bemærke op til flere symboler, hvis’ betydning vi her forklarer. De er tiltænkt som en hjælp til nemme pejlinger. Både i forhold til dit indkøbsbehov og i forhold til væsentlige produktoplysninger. – Ellers kan over tolvtusinde kreative produkter godt være lidt af en mundfuld.

Tilbud

Denne vare er nedsat i forhold til normalprisen.

Outlet

Spar helt op til 90 % på vores outlet. Her er basisvarer, som vi sælger til nedsat pris for at gøre plads til nye sendinger, foruden udgående varenumre eller varer i små partier, indkøbt til formålet.

New

Ny vare eller idé i sortimentet.

Gratis idéer – sådan gør du

Brug løs og bliv inspireret af vores gratis arkiv med idéer til kreative projekter. Alle vores idéer har et unikt nummer. I vores kataloger vises dette nummer på idébilledet. Bare tast nummeret i søgefeltet på vores hjemmeside, så får du vist trin-for-trin-vejledning med fotos og tekst.

Video

Der findes en video på dette produkt eller idé. Se og download videoen på: creotime.com/video

A-mærket

A-mærket er FFFH’s mærkning for sikre hobby- og formningsmaterialer, udviklet til at gøre det let at vælge produkter, der ikke er sundhedsskadelige for børn og unge.  Produkterne overholder lovgivningen og opfylder samtidig skærpede krav, der minimerer indholdet af skadelige stoffer og bl.a. indebærer, at produkterne ikke er faremærkede.

FSC® - Forest Stewardship Council®

Forest Stewardship Council® (FSC®) er en global non-profit organisation, der arbejder for at udbrede ansvarligt skovbrug gennem standarder og uafhængig certificering. FSC udvikler standarder baseret på anerkendte principper for ansvarligt skovbrug, der støttes af miljømæssige, sociale og økonomiske interessenter. FSC®-mærket betyder, at de FSCcertificerede materialer i produktet stammer fra verificerede og ansvarlige kilder. Hvilken type råvare der er omfattet, fremgår af produktets mærkning. Ved at vælge FSC®-mærkede produkter støtter du ansvarligt brug af verdens skove. Læs mere om FSC® på www.fsc.org. (FSC® N003612)

Svanemærket

Svanemærket er Nordens officielle miljømærke og en af verdens skrappeste miljøcertificeringer. Det er et holistisk mærke, der ser på alle relevante miljøparametre i hele livscyklussen og stiller produktspecifikke krav, så de største miljøudfordringer adresseres for den enkelte produkt- eller servicekategori.

Blue Angel / Blauer Engel

Der blaue Engel er et anerkendt tysk miljømærke. Produkter mærket med dette mærke er fremstillet af 100% genbrugspapir og tildeles kun de produkter, der tager mest mulig hensyn til miljøet fra fremstilling til bortskaffelse.

EU Ecolabel (EU-Blomsten)

EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle, frivillige miljømærke for produkter og serviceydelser. Mærket tildeles kun til produkter og services, der kan dokumentere en reduceret miljøpåvirkning gennem hele livscyklussen. Kriterierne er produktspecifikke, bygger på videnskabelig dokumentation og kontrolleres gennem uafhængig tredjepartsverifikation. 

OEKO‑TEX® Standard 100

OEKO-TEX® Standard 100 er en international, uafhængig produktcertificering for tekstiler testet for skadelige stoffer. Certificeringen omfatter hele produktet og inkluderer alle komponenter som tråd, knapper og øvrige accessories, der testes mod en omfattende liste af potentielt skadelige stoffer. Kravene er risikobaserede og skærpes jo mere huden er i kontakt med produktet. (Babyprodukter har f.eks. de strengeste grænseværdier). 

CE-mærke

Produktet overholder gældende lovgivning for 'Legetøj' eller for 'Elektriske og elektroniske produkter'. Hvis der til legetøjet er knyttet en advarselstekst, kan denne ses på vores hjemmeside.

Fødevaregodkendt

Egnet til kontakt med fødevarer jævnfør EU forordning 1935/2004.

Ikke egnet for børn 

“Ikke egnet for børn” er en sikkerhedsadvarsel, der betyder, at produktet ikke er beregnet til børn under 36 måneder (under 3 år).  Advarslen anvendes i EU i forbindelse med legetøjs/produktsikkerhed.

Indtag ikke 

“Indtag ikke” er en sikkerhedsadvarsel, der betyder, at produktet ikke må spises eller drikkes og ikke må komme i munden. Advarslen bruges til at forebygge utilsigtet indtagelse og minder om, at produktet kun er beregnet til det formål, der er angivet, og ikke som fødevare. 

Syrefri

Produktet er syrefrit og pH-neutralt.

Ligninfri

Betyder at papiret er ligninfrit og derfor har en positiv betydning for papirets levetid.

Brandfarlig*

Miljøfare*

Sundhedsfare*

Ætsende*

Kronisk Sundhedsfare*

*Ved de enkelte produkter med farepiktogram findes specifikke sikkerhedsdatablad for mere detaljeret information på hjemmesiden.

Log ind / Opret

Ingen konto endnu?

Allerede tilmeldt?

Copyright © 2021-nu Creativ Company Danmark A/S. Alle rettigheder forbeholdes.