Farveblyanter og farvekridt – et must i ethvert hjem
Farveblyanter og kridt er et must i ethvert kreativt hjem. Der er så mange sjove aktiviteter, du kan udrette med den rette blyant i de rette farver i hånden. Uanset om du søger oliekridt, vokskridt eller tegnekul.
Hos Creativ Company elsker vi, når kreativiteten flyder, og fantasien får frit løb. Derfor har vi samlet en helt masse sjove, udfordrende og spændende tegne- og maleidéer til dig, som har lyst til at kaste dig ud i noget nyt. Alle idéer indeholder vejledninger, så du nemt kan prøve det af hjemme hos dig.
Blyanter og kridt for børn
Alle børn elsker at tegne. Børn elsker farveblyanters tilfældige eller målrettede dans hen over papiret. De fleste fordyber sig længe og koncentrerede med farver i hånden. Det er en universel hobby, som man finder i alle hjem og på alle skoler og institutioner. Investerer du i kvalitetsfarver, så har du også nogen, du selv kan og har lyst til at bruge.
Derfor har vi blandt andet sæt med farveblyanter af høj kvalitet. Med prisen følger ofte kvaliteten, når det kommer til den slags blyanter og diverse farvekridt. Det kan altså godt betale sig at anskaffe et af de sæt, der virkelig er i god kvalitet. Nogle af dem har også snittede huller, som gør dem mere ergonomiske at holde og dermed lettere at styre præcist.
Prøv en helt ny måde at tegne på med akvarelblyanter. Det er let, og det giver en effekt lidt som et maleri, der kan skabes af den store kunstner i den lille krop.
Stort udvalg af specialblyanter
Farveblyanter, tegneblyanter og farvekridt er dog absolut ikke kun for børn. Der findes en helt masse blyanter og farvekridt, som har specialformål og bruges til mere komplicerede og nørklede hobbyer. Mange af disse tegneredskaber er i allerbedste studiekvalitet og kan bruges til at skabe fantastiske kunstværker med.
Vi har fx højpigmenteret tørpastel i studiekvalitet. De er ekstremt pigmenterede og farveægte. Med de firkantede farvekridtagtige tegneredskaber i et hav af farver kan du virkelig udtrykke dine indre artistiske evner og lave skitser, portrættegninger og figurtegninger. De er særligt velegnede til at tegne på karduspapir. Husk, at tørpastel altid skal fikseres på papiret med fixativ, som du naturligvis også kan finde her.
Oliepastel har derimod en mere fedtet konsistens og er bedst egnede ligeledes til at tegne på papir. Derefter kan du fx vælge at overføre oliepastelmotivet til et stykke tekstil med såkaldte transferark.
Vil du lave blyantstegninger i professionel kvalitet? Så prøv et sæt med tegneblyanter. De forskellige hårdheder på blyantsspidserne gør, at du kan tegne meget detaljeret. De hårde blyanter har lysere farver, mens de bløde blyanter har mørke farver. Det er især godt, når du skal arbejde med skyggetegning.
Få inspiration til at tegne med blyanter og kridt
Vil du gerne have inspiration til, hvad du kan tegne med blyanter, farveblyanter og kridt?
Tag et kig i vores store inspirationskatalog, hvor du finder hundredvis af idéer til at male og tegne.
Her er bl.a. idéer til mal og tegn for børn og idéer til at male og tegne for alle.
Her er inspiration til at male på papir, lærred, træ, sten, tekstil og meget mere.