Malertilbehør

Bliv klar til at lege med farver med vores diverse malertilbehør, som er praktisk at have ved hånden, når der skal tegnes og males. Her finder du både tegnedukker, staffelier, engangshandsker samt malerkitler og malerforklæder til både børn og voksne.

  • Filtre
  • Sorter efter

26 varer

  • Filtre
  • Sorter efter

{{ totalCount }} varer

{{ $t("Du\u0020har\u0020set\u0020\u00251\u0020af\u0020\u00252\u0020produkter").replace('%1', getProductsLength()) .replace('%2', totalCount) }}

Alt det, der hjælper, når du maler

Foruden maling, pensel, lærred og alt det, du kender i forvejen, er der en hel del remedier og artikler, du også kan have gavn og nytte af, når du maler og tegner.

Nogle af dem er kunstneriske hjælpemidler, der kan løfte hele oplevelsen og indføre nye perspektiver i det visuelle arbejde

Andre er rent praktiske, men de er mindst lige så vigtige. Det er for eksempel forklæder og afdækningsmidler, der beskytter dit eget eller børnenes tøj, eller gulvet eller møbler i rummet. Der er en hel række af unødvendige bekymringer, der nemt kan undgås med helt enkle remedier og få minutters forberedelse.

Alle produkterne har det til fælles, at de understøtter hele den kreative proces, og gør alt omkring det nemmere og mere enkelt. Det er ting, som alle store og små malere kan have glæde af, og det er praktiske hjælpemidler til forberedelsen, uanset om det er de voksne eller børnene, der fører penslen eller blyanten.

At tegne er at se

Hvis du interesserer dig for det visuelle og kreative, har du måske hørt udtrykket før: At tegne er at se. Det virker ret indlysende, men faktisk rummer det mere, end man lige skulle tro. Det afspejler også den udviklende og lærerige oplevelse, det kan være at tegne eller male.

Modelfigurerne og staffelierne i dette udvalg er hjælpemidler, som gør det mere fysisk behageligt og i sidst ende sjovere at male, i sær hvis det er et projekt, der varer lidt tid. Men faktisk understøtter de også visualiseringen og de mange erfaringer, du kan gøre dig med perspektiv, lys og formgivning.

Støtte for øjne og nakke

Vi har staffelier i mange forskellige udgaver. Det gælder også de klassiske gulvstaffelier, som fås både til voksne og i tilgængelige børnehøjder, hvor alle kan være med. Små staffelier plejer man at kalde bordstaffelier, men i virkeligheden er det en kunstig og unødvendig opdeling. Det eneste vigtige er, at det har den rigtige højde og bliver placeret der, hvor det passer bedst.

Og det er afgørende, for det skal både kunne være til kunstnerisk og rent ergonomisk hjælp. Når du slipper for at sidde foroverbøjet og tegne på papir på bordet, skåner det nakken og skuldrene, og faktisk gør det det også nemmere at overføre indtrykket af det, der er model til billedet.

Vores mindste staffeli er 25 cm højt, og det største er næsten to og en halv meter, så der er virkelig noget at vælge i mellem. Vores tavlestaffeli er også et rigtig godt supplement, og den har sin egen smarte bakke til svamp og kridt. 

Både til øvede og nybegyndere

Det kan måske virke næsten professionelt eller meget udfordrende, når man ser de små modelfigurer eller dukker til tegning og malestudier. Måske tænker du, at det ikke er noget, du tør give dig i kast med, når du kun tegner og maler for sjov.

Men faktisk er det noget, som alle kan have sjov med, og uden tvivl også drage nytte af, når de tegner. Uanset hvor øvet du er, er det udviklende at tegne og studere figurerne i de rette proportioner. Det gælder også, når det kommer til lys og skygger og former.

Og faktisk er det ikke kun modeldukker af mennesker, du kan tegne efter. Vi har også en hånd og en hel hestedukke med anatomiske proportioner og bevægelige led.

Klar og parat helt enkelt

Du kender det sikkert godt. Egentlig har I lyst til at male eller kaste jer ud i et hyggeligt kreativt projekt. Men så melder tanken om den efterfølgende rengøring sig, og så bliver det ikke rigtig til noget.

Vi har helt enkelt samlet alt det, du skal bruge til at beskytte tøj og hænder og inventar, så I hurtigt kan blive klar til at gå i gang,

Når børn og voksne svinger penslerne med den våde maling kan det på ingen måde undgås, at det drypper, eller at noget lander, hvor det ikke skulle. Det viser, at I har haft det sjovt, og været optaget af den kreative udfoldelse.

Den gode nyhed er, at det er bekymringer, som man kan fjerne helt og aldeles. Med et minimum af forarbejde, omtanke og simple remedier kan det klares på et øjeblik.

Når bekymringerne er ude af vejen på forhånd, gør det også hele maleoplevelsen sjovere, lettere og friere. Det nemlig ikke noget, når der bliver malet ved siden af.

Remedierne, dem har vi

Den type af hjælpemidler, der er tale om her, falder i to overordnede grupper: Dem vi bruger personligt, og dem vi bruger til rummet, gulvet og inventaret. I begge tilfælde er det afdækning, der er nøgleordet.

I sortimentet finder du både engangshandsker og forklæder og malerkitler i alle tænkelige størrelser.

Engangshandskerne, for eksempel, er i latex, og de findes fra størrelse small og helt op til extra large. Forklæderne kan både være til engangsanvendelse eller langvarig brug. Vi har begge dele, og også her er så godt som alle størrelser dækket ind.

De hvide malerkitler er velegnede til ivrige og øvede malere, og de har en rigtig god dækkeevne. Det samme har naturligivs børnekitlerne, som vi har i sort. Ved hver model kan du se de præcise størrelse, vi har, og de aldersgrupper, de typisk passer til.

Afdækningsplast kender vi mest fra gør-det-selv, og når vi maler vægge i huset. Men det er selvfølgelig logisk at bruge det til kreativ billedmaling også. Maler du på et gulvstaffeli, kan det være direkte nødvendigt. Vi har rigeligt til både de små og helt store flader.

Det meste af vores tilbehør kan købes i mængder, der passer godt til foreninger, skoler og institutioner, hvor der altid skal være nok, og alle skal have noget at tage af.

Hvis du er på udkig efter hjælpemidler eller tilbehør til det kreative rum eller værkstedet på din arbejdsplads, kan du også overveje det praktiske gulvstativ til aftørringspapir. Afrivningskanten er slidstærk, og stativet kan bære en meget tyk rulle, så I aldrig behøver spekulere over, hvor rullen med papiret er.

Malergrej og maling til alle projekter

Her på shoppen finder du et stort udvalg af malergrej. Vi har bl.a.: maling, special- og effektmaling, pensler, paletter, lærreder, malerforklæder, staffelier og meget mere.

Copyright © 2021-nu Creativ Company Danmark A/S. Alle rettigheder forbeholdes.
Malertilbehør