Guide til farveblyanter og farvekridt
Farveblyanter og farvekridt er de kære, kreative og kulørte venner fra barndommen. Det er redskaber, som vi alle kender og elsker – og som lægger klar på alle børneværelser, skoler og kontorer.
Men vidste du, at farveblyanter og farvekridt har forskellige egenskaber? Mens farveblyanter kan lave fine detaljer, kan farvekridt lave større strøg og farvelægge større overflader. Men børn er lige vilde med begge – og skaber ofte de fineste tegninger med både farveblyanter og farvekridt. Tegninger, som vi hænger på køleskabe, indrammer i guld og glitter – eller giver videre til stolte bedsteforældre.
Du kan også få inspiration til andet end tegninger – se bare vores idéunivers med mal og tegn. Universet er fyldt med spændende projekter. De kræver enten oliepasteller, tegneblyanter eller noget helt tredje – og det hele kan du finde hos os. Du kan finde farveblyanter og farvekridt i alle de varianter, du drømmer om – og vores guide sikrer, at du får den helt rigtige med hjem. Vores guide fortæller og viser, hvilken type du skal bruge til dit kreative projekt – og den hjælper dig, når du er i tvivl.
Tegninger med farveblyanter
De er et stort hit alle vegne – de kulørte tegninger på køleskabet– og det kræver kun papir og farveblyanter at komme i gang. Det er én af de nemmeste aktiviteter for børn – og når tegningerne er færdige, kan I hænge dem op som små kunstværker. Det er mange forskellige motiver, som børnene kan tegne efter – de kan fx lave:
- Tegninger af blomster og insekter, som I finder rundt omkring i naturen
- Tegninger af dyr
- Tegninger af hinanden eller personer, de holder af
Børn kan også tegne ud fra fri fantasi – og skabe sjove tegninger, der hverken forestiller noget eller nogen – men som bare er rene farveudtryk. Det udfordrer både fantasien og kreativiteten.
En helt tredje mulighed er malebøger. Her er motiverne tegnet på forhånd - så du skal kun fokusere på selve farvelægningen. Det er terapi for sjælen - og mange voksne elsker det, fordi det giver ro og fordybelse. Find vores malebøger til voksne lige her.
Og husk, hvis du skal tegne med farveblyanter, kan du finde de helt rigtige gennem vores guide her på siden. Vores guide anbefaler fx hårde og vandfaste farveblyanter, når du skal tegne.
Tegninger med farvekridt
Elsker du også at farvelægge? Lav tegninger med farvekridt, og mix farverne – så skaber du det vildeste udtryk, som du kan bygge videre og videre på. Hold dig til de farver, du kender og elsker – eller kast dig over nogle helt nye farver. Uanset hvilke farver du vælger, kan du lave unikke tegninger med farvekridt. De er fx virkelig gode til store strøg – og børnene kan hurtigt bruge dem til nogle nemme tegneprojekter. De kan fx lave smukke sommerfugle med symmetri– eller portrætter lavet som monotryk.
Tørpastel og oliepastel
Her bliver du introduceret til både tørpastel og oliepastel. Begge er superhyggelige at arbejde med – og resultaterne bliver simpelthen så flotte. Det er rigtig spændende at udforske de forskellige typer farvekridt – og se hvad de kan bruges til og ikke bruges til. Hvis det er første gang, du arbejder med dem, kan vores guide hjælpe dig. Guiden foreslår den helt rigtige type farvekridt til dit kreative projekt.
Når du maler med tørpastel, er kridtet så porøst, at du nemt kan bruge fingrene. Det giver en vis frihed – og du kan sagtens gnide kridtet ud og lave flotte farveovergange.
Maler du med oliepastel, er kridtet mere blødt og fedtet – og du kan nemt gnide farverne sammen og lægge det på i flere lag. Og når laget er tykt nok, kan du ridse dine egne motiver i med en spids genstand.
Du kan altså både bruge oliepastel og tørpastel - og få fine kunstværker ud af det. Især børn elsker at bruge de forskellige farvekridt – og synes det er sjovt at gnide farverne ud med fingrene.
Akvarelfarve
Når du maler med akvarel, er det sjovt at eksperimentere med forskellige farver og udtryk. Men det kræver det helt rigtige udstyr at komme i gang – og her er vandopløselige farvekridt og farveblyanter det allerbedste. Når du maler, skal de blandes med vand – og herefter kan du skabe flotteste farvespil. Har du lyst, kan du supplere med vandfaste farvekridt og farveblyanter. De flyder ikke sammen med de vandopløselige – og kan fx bruges til selve omridset af dit motiv.
Prøv vores guide her på siden, og find de helt rigtige farveblyanter og farvekridt til akvarel.
Idéer med farvekridt og farveblyanter
Farveblyanter kan bruges til meget mere end bare tegninger – og vi giver dig idéerne lige her.
Du kan fx lave en rystekugle med tegning indeni. Til denne idé skal du finde farveblyanterne fra Colortime frem – og så er du godt i gang. Du maler og farvelægger et motiv på et krympeplastark – varmer det i ovnen, og limer det fast i rystekuglen. Idéen er supernem at lave – og børnene kan sagtens være med. Den færdige rystekugle kan fx være en sød, lille julegave til bedsteforældrene.
Vil ud dekorere dine egne træophæng med oliepastel- er dette en superhyggelig idé, hvor hele familien kan være med. Resultatet bliver virkelig fint – og de færdige ophæng kan enten hænge på juletræet – eller på opslagstavlen.
Hvis de større børn skal være med, er vores idé med smarte badges perfekt. Her skal lave små tegninger med farveblyanter – og designe badges, der matcher deres egen personlige stil. Bagefter kan de sætte dem på skoletasken – eller bruge dem som pynt på jakken eller T-shirten.
Uanset hvilken idé du vælger, får du brugt dine farveblyanter og kridt på en masse nye og kreative ting. Har du selv et kreativt projekt i tankerne – så brug vores guide, og find den perfekte farveblyant eller kridt.