Gør det selv sparegrise og sparebøsser
Selvom vi ikke gør det så meget i kontanter, som vi har gjort, er der nu noget magisk over en sparegris eller en sparebøsse. Der er noget over at kunne høre mønterne rasle rundt inden i og vide, at det er ens sparepenge, man kan høre.
En sparebøsse bliver endnu sjovere, hvis man selv har lavet den. Så kan man helt selv designe sin egen ”hjemmebank”, og få den til at se ud lige, som man har lyst til. Hvis du ikke har mod på at bygge din egen sparebøsse eller sparegris helt fra bunden, så mist ikke modet. Hos Creativ Company har vi et stort udvalg af sparebøsser, sparegrise og sparedyr i forskellige udformninger, størrelser og materialer. Fælles for dem er, at de bare venter på, at du skal dekorere dem, så de bliver fine og sjove at have stående.
Sparegrise og sparedyr til børn og voksne
Hvis du ikke har nogle mønter at putte i en sparegris, så fortvivl ikke. Man kan nemlig også godt have en sparebøsse stående uden noget i. Så er den bare en fin lille pyntegenstand, som du kan have stående. Hvis du selv har dekoreret den, eller fået den af en, der ville dig det godt, så er der måske ovenikøbet en masse gode minde knyttet til den. Og så er den lige pludselig meget mere end en sparebøsse.
Børn er som regel glade for en sparebøsse. Så kan de samle deres lommepenge i den og mærke, hvordan den bliver tungere og tungere. Og så synes børn også, at det kan være sjovt og hyggeligt at dekorere deres egen sparebøsse eller sparedyr. Så betyder den pludselig noget helt særligt.
Hos Creativ Company har vi et stort udvalg af sparebøsser, som du og børnene selv kan dekorere. Du kan finde sparebøsser, der er formet som grise, fugle, kister og alle mulige andre slags dyr. Vores sparebøsser kommer i forskellige materialer. For eksempel kan du finde sparebøsser i træ og porcelæn, eller du kan finde en i ubehandlet terrakotta. Husk at være opmærksom på, hvilket materiale din sparebøsse er lavet af, hvis du skal dekorere den. Der kan være forskel på, hvilke farver og lim du skal bruge, for at få det bedste resultat.
Giv en sparegris som personlig gave
Der er ikke noget som at få en personlig gave. En gave, som nogen har lavet med lige præcis dig i tankerne. Det varmer på en helt særlig måde. Hvis du også gerne vil glæde en anden med en hjemmelavet gave, så er det bare om at finde den rigtige sparegris og komme i gang med at dekorere den. Husk at tage udgangspunkt i, hvad den der skal have gaven kan lide af farver og materialer. Så skal det nok blive et hit hos modtageren.
Husk at hvis man giver en pung eller en sparebøsse i gave, er det god skik at lægge en mønt i. Det behøver ikke være en stor mønt, bare en lille en. Men gammel skik siger, at det betyder held, og at pungen eller sparebøssen så aldrig vil blive tom. Og det er da et sødt ønske at have for den, man giver en gave til.
Dekorer med alt hvad hjertet begærer
Når du skal dekorere din sparebøsse eller sparegris, så er det næsten kun din fantasi, der sætter grænser for, hvad du kan dekorere den med. Husk endelig at tage højde for hvilke materiale, din sparegris er lavet af. Nogle materialer tager ikke særligt godt imod og andre tager alt for godt imod. Derfor er det vigtigt, at du tjekker en ekstra gang, inden du begynder. Det ville være så ærgerligt at ødelægge et projekt, inden man næsten er kommet i gang.
Når du har fundet den rigtige maling eller de rigtige akryltusser eller lim, så er der bare at gå i gang. Måske har du udtænkt et mønster, der skal være på din sparebøsse. Eller måske skal den være ensfarvet. Måske skal den dekoreres med pailletter eller perler. Eller måske skal den dækkes med blade og kviste fra skoven. Du kan også prøve at lime et stykke flot stof på dit sparedyr. Tænk sig, en sparekanin af lyserødt fløjl.
Du kan også give din sparegris hår på. Tag noget garn og vikl det om et par fingre. Slå en knude om den ene ende, og klip den anden ende igennem, så du får en masse totter. Nu kan du lime håret på din sparegris. Måske skal den være helt dækket af pels? Eller måske kan du bedst lide den helt hvide og rene overflade. Og så lader du jo bare være med at dekorere den.
Husk at tage et kig i vores spændende inspirationskatalog
Hvis du mangler ideer til dekoration af din sparebøsse, så kan du med fordel tage et kig i vores kæmpestore inspirationskatalog. Her finder du et utal af ideer og vejledninger, som kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige ide til dit projekt. Husk at der ikke er nogen, der siger, at du skal lave ideerne lige som de ser ud i kataloget. Det er bare ideer, og du kan sagtens kombinere nogle af dem eller tage noget af det og lade andet blive. Det er helt op til dig.
Vores sparebøsser og sparedyr sælges både enkeltvis og i pakker med flere ad gangen. På den måde kan du sagtens købe flere sparebøsser, hvis I for eksempel skal lave en hobby aktivitet i en institution. Måske skal I have børnefødselsdag og vil gerne give ungerne en god aktivitet, som også kan give børnene noget fint med hjem, som de kan huske dagen på. Der er utroligt mange muligheder med de fine sparebøsser og sparedyr.
Husk at hvis du vil have pengene ud af sparebøsserne igen, så er der, på de fleste af vores sparebøsser, en gummiprop i bunden. På den måde undgår du at blive nødt til at smadre den finde sparegris for at få pengene ud af den igen. For det ville da være frygteligt ærgerligt at skulle ødelægge det lille kunstværk.