Hvad er broderi og needle punch?
Broderi og needle punch er sjovt for både børn og voksne. Det udfordrer motorikken, kræver koncentration og giver nogle personlige kunstværker, som man kan være rigtig stolt af. Hvis du er ny i broderi-universet og endnu ikke har udstyret eller teknikken på plads, så kan du også finde hjælpen her hos Creativ Company.
Hvad er broderi og broderi med needle punch så egentlig? Og hvordan adskiller de sig fra hinanden?
Broderi er den klassiske udgave, som har eksisteret i mange, mange år, hvor du tråder en nål med broderitråd/broderigarn og syer frem og tilbage på et stykke broderistof eller lignende.
Broderi med needle punch – som endnu ikke har et dækkende dansk navn – er en nyere form for broderi, som udmærker sig ved for det første at være utrolig let at udføre. Resultatet får en tykkere struktur pga. løkkerne. Ved needle punch broderi bruger du en særlig nål med et skaft. Den tråder du med broderitråd, som også føres gennem nålens spids. Så stikker du nålen gennem stoffet og trækker tilbage. Derved dannes der en løkke på den anden side, og du kan nu gå til næste punkt.
Få kreative idéer til smukt broderi
Er du klar til at begive dig ud i et personligt broderi-krea-projekt? Med needle punch og broderi kan du lave de fineste broderede puder, kurve, tasker og vægophæng. Du kan faktisk også lave dit eget bløde skammelsæde med needle punch. Med needle punch lavet i uldgarn får sædet en struktur, der nærmest minder om lammeskind og er meget indbydende at sætte sig på.
Det betyder ikke noget, om du er nybegynder eller garvet i at brodere. Hvis du er helt ny, er der heldigvis ekstra hjælp at hente.
Køb broderigarn og tilbehør hos Creativ Company
Vi har masser af broderigarn og broderitråd i alle regnbuens farver i en høj kvalitet, som er lavet specifikt til at brodere med.
Dertil har vi også værktøj til broderi og needle punch, som du skal bruge, når du vil i gang med at brodere. Hvis du kaster dig ud i needle punch, skal du fx have fat i en af de specialudviklede punch needles. Derudover er en broderiramme meget praktisk at have. Den gør arbejdet med at brodere en hel del lettere, fordi den kan holde stoffet, som du broderer i, helt udspændt.
For de kreative børn, som gerne vil prøve brodering af, har vi en lang række DIY-broderi-kits til at brodere sin egen figur. Og så har vi naturligvis en masse forskellige slags broderistof og andre broderiemner, som gør det let at slippe fantasien løs og lade nåle danser rundt på stoffet, indtil du sidder med et færdigbroderet værk til dig selv eller til en gave.
God fornøjelse med dit næste broderi-projekt.