30 dages udvidet fortrydelsesret for privatkunder
Som privatkunde har du normalt 14 dages udvidet fortrydelsesret, hvor du kan meddele os, at du fortryder købet. Dette har vi hos Creativ Company forlænget, så du har 30 dages udvidet fortrydelsesret som privat kunde.
Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag. I tilfælde af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis, eller en vare, der leveres i flere partier, løber perioden fra modtagelsen af den sidste vare eller parti.
Du må efter modtagelsen alene håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på (se nærmere under ”varens stand”).
For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du ved en utvetydig erklæring give os meddelelse herom senest 30 dage efter modtagelsen af varen. Du kan sende en mail til mail@cchobby.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
Har du afgivet en ordre i webshoppen, som du fortryder med det samme, beder vi dig hurtigst muligt at kontakte vores kundeservice.
Undtagelser til fortrydelsesretten:
Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:
- Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg,
- Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen,
Vi giver besked i ordrebekræftelsen, hvis der er varer, hvor fortrydelsesretten ikke gælder.
Nogle varer er ikke omfattet af fortrydelsesretten, og det vil fremgå i bestillingsforløbet.
Varens stand, når sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.
Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage.
Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Hvis du fortryder købet, skal varerne tilbageleveres til:
Creativ Company, Rasmus Færchs Vej 23, 7500 Holstebro
Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.
Du skal selv betale udgifterne ved tilbagelevering af varen, når du fortryder. Hvis du nægter at modtage varen eller glemmer at afhente den i en pakkeshop eller pakkeboks, er det også dig, der betaler for returfragten. Vi trækker den reelle returbetalingen fra det beløb, som vi tilbagebetaler for den returnerede vare.
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Du må returnere med valgfrit fragtselskab, Vi anbefaler dog ikke at du benytter DAO, da de sætter pakken og det kan ske når vi ikke er til stede. Det er dig som har ansvaret for pakken til vi modtager den.
VIGTIGT
Vi forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt, når du fortryder. Husk, at vedlægge den udfyldte returformular i pakken, når du sender dine varer retur.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Dokumentation for dit køb samt returformular
Du bedes vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller anden dokumentation for dit køb. Derudover vil det lette ekspeditionen, såfremt du vedlægger en udfyldt returformular, som du finder her.
Tilbagebetaling
Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
Bemærk:
Du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet, fordi
• du reelt har taget varen i brug,
• den er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den,
• du har håndteret varen på anden måde, end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på
Der er ikke fortrydelsesret for erhvervskøb.
Reklamation - Hvis der er noget galt med varen
Dit køb er omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne. Du har 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Du skal kontakte os indenfor ”rimelig tid”
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som mulig, og inden for 2 måneder efter fejlen blev opdaget. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Du kan reklamere ved at kontakte os via mail til mail@cchobby.dk eller telefonisk på 96 13 30 10.
Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser.
Varen skal sendes til:
Creativ Company, Rasmus Færchs Vej 23, 7500 Holstebro.
Når du returnerer varen, bedes du samtidig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er. Brug gerne vores fortrydelsesformular, som du kan downloade her. Det er ikke et krav, men det letter vores sagsbehandling, og minimerer ekspeditionstiden for reklamationen.
Ved berettiget reklamation refunderer vi rimelige fragtomkostninger
Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger til at sende varen retur til os. I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse, ligesom vi kan opkræve dig et beløb på op til 200,00 kr. for undersøgelse af varen.
Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil vores modtagelse. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track and trace nummer.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
Ved erhvervskøb håndteres reklamationer individuelt.
Oplysning om klagemuligheder
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte mail@cchobby.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.
For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal her.
Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
Til:
Creativ Company
Rasmus Færchs Vej 23
7500 Holstebro.
mail@cchobby.dk.
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
__________________________________________________________________________________
Bestilt den: _______________________________ Modtaget den: _______________________________
Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________
Forbrugerens adresse: ___________________________________________________________________
Forbrugerens underskrift: _________________________________________ Dato: _________________
(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
Bemærk: Du kan også benytte denne printervenlige standardfortrydelsesformular, hvis du ønsker at fortryde dit køb. Erklæringen bedes lægges i kassen med varerne.