Hvilken slags tape skal jeg vælge?
Tape er ganske uundværligt i enhver husholdning. Det gælder uanset, hvor høj den kreative lyst ellers er. Hos Creativ Company har vi et bredt udvalg af forskellige typer tape, som kan bruges til mange praktiske formål.
Her på siden har vi – som altid – fokus på kreative udfoldelser. Det har vi også, når det drejer sig om tape. Hvis du er i tvivl om, hvilken type tape du skal vælge til dit projekt, så er her en ganske kort guide til de forskellige typer specialtape.
Nogle typer tape er med ekstra kraftig klæbeevne, mens andre er milde og kan bruges som praktisk erstatning for en limstift.
Afdækningstape bruges til at forhindre underløb af maling. Vil du fx lave skarpe kanter, når du maler med porcelænsmaling på et krus, kan du sætte tape omkring kruset – skævt eller lige. Glat tapen godt ud, og tryk den fast. Det giver en flot og skarp finish på de malede kanter.
Bogplast er tyndt, transparent og blankt på den ene side. Det kan eksempelvis bruges som beskyttende lag uden på malerier af forskellig art.
Dobbeltklæbende tape og dobbeltklæbende folie er hyperanvendeligt til rigtig mange kreative formål. Det har en god hæfteevne og kan fx bruges til at lave en foldet æske, fæstne fine ting til bordkort og papirpynt, gaveindpakning og scrapbooking. Forskellen på tapen og folie er naturligvis, at hvor tapen kan klippes i smalle specifikke længder, kan folien klippes i varierede forme, som ønsket.
Lærredstape og gaffatape er en meget kraftig type tape, som bruges fx til at tape ting sammen, hvor det skal kunne modstå vind, vejr og evt. vand. Lav fx nogle fine vindmøller til at stå i dit blomsterbed.
Powertape er en tapetype med ekstra stærk klæbeevne. Til forskel fra lærredstape er powertape oftest meget tyndt. Du kan fx bruge powertape til pynteting – som en form for erstatning for en limstift – og i det hele taget mange af de samme ting, som du kan bruge dobbeltklædende tape til.
Udover selve tapen har vi naturligvis også kontortape og tapedispensere. Alle produkter herover er tape. Det betyder, at når du først har sat det fast, kan du ikke blot pille det af igen uden, at det kan ses på papiret. Hvis du vil have mulighed for at flytte din kreation, så skal du have fat i en form for klæbemasse.
Klæbemasse og hæftemasse
Klædemasse, klæbepuder og hæftemasser er som sagt special velegnet til de ting, der skal kunne pilles fra hinanden eller flyttes igen. Det kan fx være:
- Juledekorationer
- Byggerier af konstruktionspinde
- Dukker til dukketeater
- Ophæng af plakater
- Til at fæstne nissedøren til jul
- Ophæng af figurer i FIMO-ler
Det kan bruges til meget andet. Så slip fantasien løs. God fornøjelse.