Påske

Påske

Skal din påske være fyldt med kreative påskeaktiviteter for hele familien? På denne side finder du skønne påske idéer for alle aldre, bl.a. dekorative påskeæg, nuttede påskekyllinger og det bedste inden for påskeklip.

Find kreative aktiviteter til påske

 

 

Påske fuld af kreativitet

Ahhhh… hvem elsker ikke bare påske? Påsken er nemlig forårets første og største højtid med fridage, forår i luften, lys og traditioner. Og hvorfor ikke fejre påsken med masser af kreative påskeaktiviteter? Hos CChobby finder du her et helt påskeunivers fyldt med masser af påskeinspiration til både børn og voksne. Påsken og påskeferien er nemlig en oplagt højtid til kreative hobbyaktiviteter.

Hvad kan man lave i påskeferien?

Når det kommer til, hvad man kan lave i påskeferien, er mulighederne mange. Hos CChobby elsker vi dog at være kreative, og netop derfor har vi samlet et væld af kreative påskeidéer, som både du og børnene kan hygge jer med op til og under påsken. Her kan I både klippe, klistre, tegne, male, modellere og meget mere.

Allerede inden påske kan I begynde at forberede jer på højtiden med sjove påskeaktiviteter. Børnene kan fx klippe de flotteste gækkebreve og sende til familie og venner i håb om at vinde et påskeæg. En sjov påskeidé, som børnene spændt vil gå og vente på udfaldet af.

Klassiske aktiviteter i påsken

Helt oplagt er det også at lave masser af påskepynt – det kan både gøres før og i påskeferien. Med påskepynt kan du nemt pynte op derhjemme og få forårsfornemmelsen ind i boligen – og så er det bare superhyggeligt at lave. Vi har masser af idéer til DIY påskepynt af forskellig slags – du finder blandt andet idéer til både påskeklip, påske skabeloner og påskekort. Her finder du altså påskeinspiration inden for klippe-klistre-kategorien med papir, karton og kort.

En anden oplagt og meget populær påskeaktivitet er at dekorere påskeæg i forskellige afskygninger. Fx kan børnene puste og male på æg, eller du kan dekorere æg med folie, terrazzoflager, marmoreringsmaling og meget andet. De dekorerede æg pynter rigtig fint i en skål eller som ophæng på fx en gren.

Påskeidéer med traditionelle påskefigurer

Påsken er fuld af søde og sjove påskedyr – tænk bare på en påskekylling, påskehare og påskelam. Med et væld af forskellige materialer og teknikker kan både du og børnene nemt lave forskellige versioner af de populære påskefigurer. Fx kan I lave figurerne i karton ved at klippe og klistre, eller I kan modellere, strikke, sy eller filte figurerne – mulighederne er mange, og det er helt op til jer. Gør brug af vores mange idéer til påskekylling, påskehare og påskelam, eller slip fantasien løs og lave jeres helt egne versioner.

Med vores mange påskeidéer kan du let lade dig inspirere til en sjov og hyggelig påske fuld af kreativitet og hobby.