Idéer til flotte hjemmelavede påskeæg til pynt
Påskeægget er om noget indbegrebet af påskepynt. De kan bruges både i dekorationer og ophæng, og er ikke mindst en kreativ aktivitet, som både børn og voksne kan samles om.
Hjemmelavede påskeæg kan laves på mange måder. Du kan male på æg, dekorere træ æg eller styropor æg, tegne flotte påskeæg på papir eller karton, bruge selvhærdende ler til at forme dine egne æg, eller lade børnene lave sjove påskeæg med perleplader og rørperler.
Påskeæggene kan også dekoreres med pynt, fjer, decoupage eller Silk Clay. Kort sagt: Du kan selv bestemme både form, farver og materialer, og få de fineste påskeæg ud af det.
Herover har vi samlet et stort udvalg af idéer til påskeæg, som du kan bruge som inspiration til at lave dine egne pynteæg til påske. Klik ind på den enkelte idé, for at finde en gør-det-selv vejledning, downloade en skabelon og se hvilke produkter, vi anbefaler til den kreative aktivitet.
DIY påskeæg for børn
Hjemmelavet påskeæg og påskepynt er perfekt som kreativ aktivitet for børn og barnlige sjæle. Her kan du virkeligt lade ungerne udfolde deres kreative talenter.
Vælg en af vores typer af børnemaling, eller lad ungerne male med tuscher eller vandfarve.
Hvis det er nemmere at styre, kan I også bruge en æggemaler, som holder ægget for en, så man nemmere kan male. Den er både god til børn, og til voksne, der vil lave skarpe streger og mønstre.
Mal selv påskeæg med vandfarve eller farveblyanter
Vil du gerne male på påskeæg, kan du vælge mellem mange forskellige slags maling, tusch og farve. Vi har et stort udvalg af hobbymaling (akrylmaling) og akryltuscher, som kan male og tegne på de fleste overflader.
Vælger du æg med lidt struktur, kan vandfarve eller farveblyanter også være fine til at male påskeæg.
Til rigtige æg, skal du vælge en farve, som ikke trænger igennem æggeskallen. Her kan farveblyanter være gode at male påskeæg med. Tag et kig på vores æggepuster, som du kan bruge til at få indholdet ud af hønseæg med. Lad en voksen være med, når der arbejdes med rigtige æg.
Få inspiration til andre påskeaktiviteter i vores idébank. Her kan du få inspiration til bl.a. påskepynt, påske perleplader, gækkebreve, påske hækling og meget mere.
Find materialer til hjemmelavede påskeæg
Her på shoppen finder du alt du skal bruge til at lave flotte hjemmelavede påskeæg. Du finder bl.a. æg, dekorationsæg, fjer, gul hobbymaling, pensler, karton, Silk Clay her.
Vi har et stort udvalg af æg, som er lige klar til at blive malet og pyntet. Køb få styk eller bestil en stor pakke til skolen, børnehaven eller institutionen.
Du finder bl.a.:
- plastik æg
- styropor æg (flamingo)
- træ æg
- pap æg
- papmaché æg
- terrakotta æg
- æggeskaller i papmaché
Vi har også to-delte æg, som er gode til små gaver, slik, chokolade eller godter til børnene.