Nisse ophæng broderet med punch needle
Varenummer:
v15754
Nisse ophæng broderet med punch needle
Varenummer:
v15754
Broder selv en nisse til juleophæng. Lav nissen i aidastof, der broderes med maxi uldgarn ved hjælp af en punch needle. Fyld nissen med bamsefyld og pynt med en træperle som næse.
Kreativ idé

Sådan gør du

1
Klip skabelonerne ud fra mønsterarket, der findes som særskilt PDF-fil her på siden. Spænd aidastof fast i broderiskålen. Sørg for at skabelonen, der minder om en kvart cirkel, er placeret, så de lige kanter følger hullerne i stoffet. Tegn skabelonerne op på stoffet med blyant.

2
Klip den store skabelon i mindre dele, så detaljerne i mønsteret kan tegnes op på stoffet.

3
Tråd en punch needle som vist på pakken. Hav altid løst garn fra garnnøglet til rådighed. Broder i hvert hul på stoffet med indstilling D på nålen. Huen broderes med rødt garn.

4
Broder på samme måde krop og bund (den lille cirkel) med gråt garn. Broder skægget (midten af den kvarte cirkel) med hvidt garn ved at starte foroven med indstilling B på nålen. Den sidste halvdel af skægget broderes med indstilling A på nålen.

5
Klip enderne af garnet ned til 3-4 cm. Fikser garnet bagpå stoffet med decoupagelim. Påfør limen helt ud til kanterne, men ikke på stoffet. Lad limen tørre.

6
Klip broderiet ud. Bevar en søm på 10-12 mm omkring arbejdet.

7
Lav en kvast til nissens hue med et pomponværktøj. Bind hvidt garn omkring pomponværktøjet, og bind en knude omkring det omviklede garn i den ene side med et stykke garn. Træk garnet af værktøjet og bind yderligere en knude 1 cm under den første knude. Klip den modsatte ende op og studs garnet til den ønskede længde.

8
Træk en snor til ophæng igennem kvasten og bind sammen.

9
Buk spidsen af broderistoffet indad og sy fast. Sy kvasten fast oven på som vist på billedet.

10
Sy en træperle fast i toppen af skægget på forsiden af broderiet som næse.

11
Fold broderiet sammen som en kegle og buk stoffet indad.

12
Stik med nålen i hver side af broderiet helt inde ved garnet mens stykket holdes fladt. Når keglen foldes ud, skjules sammensyningen af garnet.

13
Sy bunden fast på samme måde. Lad et stykke stå åbent og fyld nissen med bamsefyld. Luk til.