Bomuldsgarn til strik og hækling

Stort udvalg af bomuldsgarn, der kan bruges til næsten alt strik. Her finder du garn i 100% bomuld i rigtig god kvalitet. Certificeret efter Oeko-Tex® Standard 100. Vælg mellem klassisk bomuldgarn og merceriseret bomuldsgarn i mange farver.

  • Filtre
  • Sorter efter

91 varer

  • Filtre
  • Sorter efter

{{ totalCount }} varer

{{ $t("Du\u0020har\u0020set\u0020\u00251\u0020af\u0020\u00252\u0020produkter").replace('%1', getProductsLength()) .replace('%2', totalCount) }}

Hvad er bomuldsgarn?

Bomuldsgarn er en type garn, der er lavet af bomuld. Bomuld er en naturlig fiber, der kommer fra bomuldsplanten. Denne type garn er populær inden for strikning og hækling på grund af dens mange fordele og egenskaber.

Først og fremmest er bomuldsgarn blødt og behageligt at arbejde med. Det føles godt mod huden og er velegnet til projekter, der skal bæres tæt på kroppen, som f.eks. tøj og babyudstyr. Den bløde tekstur gør også garnet behageligt at bære og bruge.

Køb stort udvalg af bomuldsgarn i assorterede farver

Bomuldsgarn er også kendt for sin åndbarhed. Det tillader luft at passere igennem fibrene, hvilket gør det til et fremragende valg til sommerprojekter eller til personer, der har tendens til at blive varme. Dette gør det også velegnet til projekter som f.eks. lette trøjer, tørklæder eller sommerhatte.

En anden fordel ved bomuldsgarn er, at det er nemt at pleje. Du kan normalt vaske det i maskinen på et skånsomt program, hvilket sparer tid og besvær med håndvask. Det er også meget holdbart og kan modstå gentagne vaske uden at miste sin form eller farve. Dette gør garnet ideelt til hverdagsbrug eller til projekter, der vil blive brugt og vasket ofte.

Bomuldsgarn kommer i forskellige tykkelser og farver, så du kan finde den helt rigtige til dit projekt. Du kan vælge mellem tyndt garn til fint håndarbejde eller tykkere garn til hurtigere projekter. Der er også et bredt udvalg af farver at vælge imellem, så du kan skabe smukke og farverige stykker.

Uanset om du er nybegynder eller erfaren i strikning eller hækling, er bomuldsgarn et alsidigt valg, der giver dig mulighed for at skabe smukke og funktionelle ting. Så næste gang du starter et projekt, så prøv at bruge bomuldsgarn og oplev fordelene ved dette fantastiske materiale.

En farverig verden inden for bomuldsgarn

Bomuldsgarn er rigtig blødt og nemt at arbejde med. Det meste garn af bomuld kan både bruges til at sy, strikke, hækle og væve med, men det er nok mest oplagt til strikke- og hækleprojekter.

Her hos Creativ Company finder du mange forskellige garnnøgler i forskellige kvaliteter, overflader, farver, gram pr. nøgle, behandlingsmetoder og løbelængder. Ting såsom løbelængde kan du se, hvis du klikker ind på produktet eller klikker på produktbilledet.

Bomuldsgarn er populært til mange forskellige hobbyprojekter. Du kan vælge at købe et enkelt garnnøgle, eller du kan købe et bredt udvalg, så du altid har de rette garnnøgler til dit projekt. For mange af varerne er der flere varianter at vælge mellem, og du kan for eksempel vælge at købe et garnnøgle i en bestemt farve, eller du kan vælge en variant med mange flere farver, hvor den farve, som du klikkede på til at starte med, indgår.

Om du har brug for mange eller få garnnøgler, ved du bedst selv, og det er også kun dig, der kan svare på, hvilken type du gerne vil købe. Der kan være penge at spare, hvis du køber flere på en gang.

Stort udvalg af bomuldsgarn af ægte bomuld

Det naturlige og rene er noget, vi går højt op i. Derfor kan du trygt regne med, at det bomuldsgarn, som vi forhandler her hos Creativ Company, er ægte bomuld. Du kan også regne med, at garnet er lavet af 100% bomuld, og at det enkelte garnnøgle er Oek-Tex Standard 100-certificeret.

Det kan ske, at du finder garn her på denne side, som ikke er Oeko-Tex-certificeret, og som ikke er af 100 % bomuld. Vi prøver på at have et bredt udvalg af bomuldsgarn, som appellerer til forskellige mennesker, forskellige projekter og forskellige budgetter.

Uanset om du gerne vil strikke, sy, hækle, væve eller noget helt andet med garnet, så er det væsentligt for os, at du har et godt farveudvalg at vælge imellem. Derfor kan du finde et stort sortiment i garn af bomuld i mange forskellige farver og god farvefasthed, og det kan f.eks. være lilla, grå, grøn, sort, brun, gul, blå og turkis.

Miljøet er noget, som vi bør værne om, og derfor er det perfekt at kunne tilbyde et udvalg af garnnøgler, som er lavet af genbrugt bomuld. Blot fordi garnet er genbrugt, er det stadig i en høj og lækker kvalitet.

En sidste vigtig forskel mellem de mange produkter her på side er behandlingen af garnet. Du finder både klassisk og merceriseret bomuldsgarn. Det klassiske garn er ikke blevet specialbehandlet udover at blive lavet til garn og at blive farvet. Merceriseret bomuldsgarn har fået en ekstra behandling, som består i, at garnet er blevet overfladebehandlet med natriumhydroxid, hvilket giver garnet et mere ensartet, glattere og blankere udseende.

Hvad er Oeko-Tex® Standard 100?

Materialesæt med bomuldsgarn til hækling

Oeko-Tex® Standard 100 er en internationalt anerkendt certificering, der sikrer, at bomuldsgarnet opfylder strenge krav til sikkerhed og kvalitet. Certificeringen garanterer, at bomuldsgarnet er fri for skadelige stoffer og kemikalier, der kan være skadelige for både mennesker og miljøet.

Når du køber bomuldsgarn med Oeko-Tex® Standard 100-mærket, kan du være sikker på, at det er blevet testet og godkendt efter omfattende kriterier. Dette gør det til et sikkert og pålideligt valg, når du strikker eller hækler. Så næste gang du leder efter bomuldsgarn, bør du overveje at vælge en variant, der er certificeret efter Oeko-Tex® Standard 100 for at sikre, at du får et produkt af høj kvalitet og uden skadelige stoffer.

Vær opmærksom på, at Oeko-Tex® Standard 100 ikke er ensbetydende med, at det er økologisk garn.

Hvad kan bomuldsgarn bruges til?

Den type bomuldsgarn, du vælger, har ofte direkte indflydelse på det færdige resultat og på selve processen. Hvis du bruger det klassiske garn af bomuld, så kan du forvente at få et blødt og glat stykke tekstil, som har en god sugeevne og er effektivt til at holde på varmen. Det almindelige bomuldsgarn er rigtig lækkert til strikkede, vævede og hæklede ting.

Vælger du merceriseret bomuldsgarn, får du et glattere og blankere garn, som både kan bruges til at strikke, hækle og brodere med. Det er et æstetisk godt valg, og selvom det har fået en overfladebehandling, som strækker fibrene ud, er det stadig meget holdbart. Nogle vil hævde, at processen rent faktisk styrker fibrene og giver garnet en større holdbarhed.

Hvis du holder et garnnøgle med almindelig bomuld og et med merceriseret bomuld op ved siden af hinanden, vil du nemt kunne se en forskel.

Her på vores hjemmeside og på internettet generelt finder du mange hækle-, strikke-, væve- og broderiopskrifter, som du kan gå i gang med at følge. Hvis du vil have en nem start, så kan du finde gode idéer i vores idékatalog og massevis af gratis strikkeopskrifter til kommende strikkeprojekter.

Vores idékatalog omfatter mange andre idéer end blot inspiration til brug af bomuldsgarn, men hvis du søger på idéer, der involverer bomuld, får du en lang række forslag. Der er dog forskel på, hvor stor en del af det færdige DIY-projekt, der er lavet af denne type af garn.

I vores idékatalog kan du også finde inspiration til strikket og hæklet påskepynt og strikket og hæklet julepynt.

Flettet julehjerte hæklet i rødt og hvidt bomuldsgarn Vævet stykke af bomuldsgarn Hæklede nisser der kysser Hæklet blomst i to farver bomuldsgarn

Hvilke fordele er der ved at anvende bomuldsgarn?

Alt efter hvad du vil bruge det til, er der forskellige fordele ved at anvende bomuldsgarn. Der er specifikke fordele ved at vælge garn, som er lavet af 100% bomuld, men der er også fordele ved blandingsgarn, selvom det ikke er ægte bomuld.

Generelt har bomuld en lang række fordele og en god garnkvalitet, da det er et naturmateriale, som kun er blevet basalt behandlet og farvet eller både farvet og overfladebehandlet. Uanset hvordan bomulden er blevet bearbejdet fra producenten af, har bomulden en god isolerende effekt, og det er også et materiale, som er effektivt til at absorbere fugt. Dette gør bomuld perfekt som materiale til beklædning, men det kan også sagtens bruges til pynteting og brugsgenstande såsom grydelapper. Dog kan det være en fordel at hækle eller strikke et dobbelt lag, så du ikke brænder fingrene, når du skal tage noget varmt ud af ovnen.

En anden oplagt fordel ved at vælge bomuld frem for andre materialer er, at det kan vaskes. Hvis du strikker eller hækler tøj eller grydelapper af bomuld, som ofte bliver beskidt, er det nødvendigt, at det kan vaskes ved temperaturer, der er høje nok til at slå bakterierne ihjel. Meget bomuld kan holde til vask på 40 eller 60 grader. Se informationer om vask ved at klikke på det enkelte produkt.

Se vores store udvalg af garn, hæklenåle og strikkepinde.

Vores garnsortiment inkluderer: babygarn, merceriseret bomuldsgarn, broderigarn, effektgarn, strømpegarn, knyttegarn / macramé snor, akrylgarn, uldgarn, kæmpegarn, stofgarn / båndgarn og meget mere.

Tilbage
Jeg handler som
Fortsæt som gæst
Dine fordele ved login

✔ Din personlige ønskeliste

✔ Se din ordrehistorik

✔ Nem check out
Dine fordele ved login

✔️ Dine særlige priser

✔️ Særlige B2B-produkter

✔️ B2B-marketing univers
Dine fordele ved login

✔ Indhold specielt til dig

✔ Dine særlige priser
Copyright © 2021-nu Creativ Company Danmark A/S. Alle rettigheder forbeholdes.