Creativ Company arrangerer intern Stafet For Livet

9. august 2023

Det officielle arrangement Stafet For Livet, som hvert år arrangeres af Kræftens Bekæmpelse og samler penge ind til bekæmpelse af kræft, bliver ikke gennemført i Holstebro i år, fordi der ikke er nok frivillige til at løfte indsamlingen. Men Creativ Company vil gerne støtte det gode formål, og virksomheden arrangerer derfor sin egen stafet for de ansatte, deres familier og venner. Målet er at samle 100.000 kroner ind til kampen mod kræft.

 

Lørdag 19. august fra 10.00 – 16.00 snører mange af Creativ Companys ansatte, deres familier og venner løbeskoene for at samle penge ind til kampen mod kræft. Virksomheden arrangerer nemlig sin egen Stafet For Livet, da det officielle løb i Holstebro i år er blevet aflyst, fordi det ikke var muligt at skaffe frivillige nok til at løfte indsamlingen. 

- Hos Creativ Company er vi 350 kolleger – og mange af os har haft eller har kræft inde på livet – enten hos os selv eller hos nære familiemedlemmer, venner og bekendte. Det vil vi gerne anerkende. Derfor arrangerer vi i år vores egen Stafet For Livet, hvor vi inviterer alle kolleger og deres familier og venner til en hyggelig dag hos Creativ Company – og hvor vi alle samtidig er med til at indsamle penge til den vigtige kamp mod kræft, siger Jakob Wulff Moeskjær, der er administrerende direktør i Creativ Company.

Medarbejdere hos Creativ Company og deres familier og venner kan se frem til to ruter omkring virksomheden på Rasmus Færchs Vej – en kort rute på cirka en kilometer og en lang rute på 3,6 kilometer, som deltagerne kan løbe eller gå, så mange gange de har lyst til på de seks timer, som løbet varer. Creativ Company og virksomhedens personaleforening donerer penge til Stafet For Livet-indsamlingen. Og som til en officiel Stafet For Livet skal hver deltager desuden skaffe sig en sponsor, som også betaler et beløb til indsamlingen. 

- Vi er meget mere end en virksomhed, hvor man arbejder hver dag fra klokken 8 til 16. Som kolleger nyder vi også at være sammen til sociale arrangementer, og vi har store traditioner for at bakke op om gode formål. Derfor glæder vi os til Stafet For Livet, siger Jakob Wulff Moeskjær, som naturligvis selv deltager i Creativ Companys stafet med sin familie.

Til Creativ Companys Stafet For Livet kan de ansatte, deres venner og familie også stille sulten og tørsten i en pølsevogn og hygge sig ved et stort kreabord. 

Virksomhedens ansatte har gennem hele året løbende samlet ind til Stafet For Livet – og alt i alt håber Creativ Company at samle 100.000 kroner ind til Stafet For Livet. 

 

Creativ Company har deltaget ved den officielle Stafet For Livet flere gange tidligere. I år er den officielle stafet arrangeret af Kræftens Bekæmpelse dog aflyst, og virksomheden arrangerer derfor sin egen stafet for ansatte, deres familier og venner. 

 

Fakta: 

· Stafet For Livet en 24 timers holdaktivitet, som symboliserer et døgn i en kræftpatients liv, og et hold dannes typisk af venner, bekendte, familie, kolleger og andre netværk. 

· Creativ Companys Stafet For Livet varer seks timer fra 10.00 til 16.00 lørdag 19. august. Her kan virksomhedens ansatte, deres venner og familier samle penge ind til Stafet For Livet. 

· Stafet For Livet sætter fokus på kræft og fejrer livet. Til Stafet For Livet mindes vi dem, vi har mistet, og giver håb til dem, der kæmper.

· Det var den amerikanske kræftlæge Gordy Klatt, som arrangerede og løb den første Stafet For Livet i 1985. Siden er Stafet For Livet vokset til mange lande og byer verden over. 

Kilde: Stafetforlivet.dk

 

Ønsker I yderligere kommentarer, kan I kontakte: 

CEO Jakob Wulff Moeskjær: Telefon 21 29 21 35 / 96 13 30 10, e-mail jwm@cchobby.dk.

Presseansvarlig Rikke Kjær Haukrogh: Telefon 96 13 30 10, e-mail rikkek@cchobby.dk.

 

Det officielle arrangement Stafet For Livet, som hvert år arrangeres af Kræftens Bekæmpelse og samler penge ind til bekæmpelse af kræft, bliver ikke gennemført i Holstebro i år, fordi der ikke er nok frivillige til at løfte indsamlingen. Men Creativ Company vil gerne støtte det gode formål, og virksomheden arrangerer derfor sin egen stafet for de ansatte, deres familier og venner. Målet er at samle 100.000 kroner ind til kampen mod kræft.

Lørdag 19. august fra 10.00 – 16.00 snører mange af Creativ Companys ansatte, deres familier og venner løbeskoene for at samle penge ind til kampen mod kræft. Virksomheden arrangerer nemlig sin egen Stafet For Livet, da det officielle løb i Holstebro i år er blevet aflyst, fordi det ikke var muligt at skaffe frivillige nok til at løfte indsamlingen. 
- Hos Creativ Company er vi 350 kolleger – og mange af os har haft eller har kræft inde på livet – enten hos os selv eller hos nære familiemedlemmer, venner og bekendte. Det vil vi gerne anerkende. Derfor arrangerer vi i år vores egen Stafet For Livet, hvor vi inviterer alle kolleger og deres familier og venner til en hyggelig dag hos Creativ Company – og hvor vi alle samtidig er med til at indsamle penge til den vigtige kamp mod kræft, siger Jakob Wulff Moeskjær, der er administrerende direktør i Creativ Company.
Medarbejdere hos Creativ Company og deres familier og venner kan se frem til to ruter omkring virksomheden på Rasmus Færchs Vej – en kort rute på cirka en kilometer og en lang rute på 3,6 kilometer, som deltagerne kan løbe eller gå, så mange gange de har lyst til på de seks timer, som løbet varer. Creativ Company og virksomhedens personaleforening donerer penge til Stafet For Livet-indsamlingen. Og som til en officiel Stafet For Livet skal hver deltager desuden skaffe sig en sponsor, som også betaler et beløb til indsamlingen. 
- Vi er meget mere end en virksomhed, hvor man arbejder hver dag fra klokken 8 til 16. Som kolleger nyder vi også at være sammen til sociale arrangementer, og vi har store traditioner for at bakke op om gode formål. Derfor glæder vi os til Stafet For Livet, siger Jakob Wulff Moeskjær, som naturligvis selv deltager i Creativ Companys stafet med sin familie.
Til Creativ Companys Stafet For Livet kan de ansatte, deres venner og familie også stille sulten og tørsten i en pølsevogn og hygge sig ved et stort kreabord. 
Virksomhedens ansatte har gennem hele året løbende samlet ind til Stafet For Livet – og alt i alt håber Creativ Company at samle 100.000 kroner ind til Stafet For Livet.

 

Creativ Company har deltaget ved den officielle Stafet For Livet flere gange tidligere. I år er den officielle stafet arrangeret af Kræftens Bekæmpelse dog aflyst, og virksomheden arrangerer derfor sin egen stafet for ansatte, deres familier og venner.

 

Fakta:

  • Stafet For Livet en 24 timers holdaktivitet, som symboliserer et døgn i en kræftpatients liv, og et hold dannes typisk af venner, bekendte, familie, kolleger og andre netværk.
  • Creativ Companys Stafet For Livet varer seks timer fra 10.00 til 16.00 lørdag 19. august. Her kan virksomhedens ansatte, deres venner og familier samle penge ind til Stafet For Livet.
  • Stafet For Livet sætter fokus på kræft og fejrer livet. Til Stafet For Livet mindes vi dem, vi har mistet, og giver håb til dem, der kæmper.
  • Det var den amerikanske kræftlæge Gordy Klatt, som arrangerede og løb den første Stafet For Livet i 1985. Siden er Stafet For Livet vokset til mange lande og byer verden over.

Kilde: Stafetforlivet.dk

 

Ønsker I yderligere kommentarer, kan I kontakte:

CEO Jakob Wulff Moeskjær: Telefon 21 29 21 35 / 96 13 30 10, e-mail jwm@cchobby.dk.

Presseansvarlig Rikke Kjær Haukrogh: Telefon 96 13 30 10, e-mail rikkek@cchobby.dk.

Tilbage
Jeg handler som
Fortsæt som gæst
Dine fordele ved login

✔ Din personlige ønskeliste

✔ Se din ordrehistorik

✔ Nem check out
Dine fordele ved login

✔️ Dine særlige priser

✔️ Særlige B2B-produkter

✔️ B2B-marketing univers
Dine fordele ved login

✔ Indhold specielt til dig

✔ Dine særlige priser
Copyright © 2021-nu Creativ Company Danmark A/S. Alle rettigheder forbeholdes.