Socialt ansvar - en naturlig del af Creativ Companys dna
Fysiske, psykiske eller sociale udfordringer behøver ikke at stå i vejen for, at man kan blive en del af en god arbejdsplads. Hos Creativ Company har vi siden begyndelsen i 2000 været optaget af at skabe en dynamisk, rummelig og mangfoldig arbejdsplads, hvor vi har plads til mennesker, der af forskellige årsager har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Vi vil gå langt for at hjælpe en medarbejder, der pga. sygdom, sociale- eller familiemæssige vanskeligheder har brug for støtte eller særlige vilkår på arbejdspladsen.
Vi kan se, at det nytter at være med til at løfte et socialt ansvar, samtidig med at vi har en forretning med en god økonomi. Det giver en særlig stolthed at være en del af en virksomhed, som hjælper folk, der ellers var dømt ude af arbejdsmarkedet. Det giver os alle en anden dimension i arbejdet, som vi ikke vil eller kan undvære.
Nicolai blev landets yngste fotograf
Nicolai fik som barn stillet en række diagnoser og fik at vide, at han ikke skulle regne med at blive til noget. Det kunne han hos Creativ Company, hvor han i dag er uddannet som landets yngste fotograf og nu har fast job.
Mød Nicolai i videoen herunder.
Servicecentret
Som en del af vores sociale ansvarlighed oprettede vi i 2006 i samarbejde med Holstebro Kommune en afdeling, Servicecentret, hvor 15 mennesker løbende kan være i praktik, afklaring og lignende opkvalificerende forløb.