Vær kreativ med snor
Snor er noget af det sjoveste at lege med. I hvert fald hvis du spørger mange børn. Der skal ikke meget mere end en længde snor til, så kan man få utroligt mange lege i gang. Man kan lave en fiskestang, binde dukkerne sammen, lave en hængekøje til en bamse eller pakke tæpperne flot ind med sin snor. Man kan også binde pinde sammen og med lidt snilde, kan man bygge et helt kunstværk af snor og pinde.
Snor kan også bruges til at dimse med. Hvis du eller dit barn har uro i fingrene og i kroppen, kan det være rart at have noget at sidde med i fingrene, som man kan pille ved. Et kort stykke snor, som man kan binde knuder på og binde op igen eller bare trække mellem fingrene. Det kan være guld værd for at få ro på.
Hvis du gerne vil bruge snor på andre mere kreative måder, er du kommet det rette sted. Hos Creativ Company har vi et kæmpe udvalg af forskellige slags snor. Der er snor til alle mulige forskellige projekter, og det er kun din fantasi, der sætter grænsen for, hvad man kan lave med snor.
Bomuldssnor, papirsnor, macramé snor, natursnor – mange slags snor
Snor er ikke bare snor. Der findes utroligt mange forskellige slags snor, som kan bruges til forskellige ting. Hos os finder du blandt andet papirsnor, bomuldssnor, natursnor, macramé snor, knyttesnor og bambusgarn.
Mange af vores snore og garner kan bruges til de samme ting, men hvis der er et helt særligt projekt, du har i tankerne, skal du have fat i den helt rigtige type snor eller garn. Du kan eksempelvis strikke dine egne dækkeservietter eller bordskånere af papirgarn, eller du kan lave flotte armbånd og andre smykker med den japanske fletteteknik kumihimo. Her kan du bruge flot og blank satinsnor, som vil give dit projekt det helt rigtige look. Når du skal lave kumihimo, har du brug for en knytteskive og en vejledning. Knytteskiven kan du købe hos os, og vejledningen følger med.
Hvis du mangler ekstra inspiration, kan du tage et kig i vores kæmpe inspirationskatalog. Her finder du et væld af ideer og vejledninger til en masse spændende projekter med og uden snor.
Macramé snor – lav dine egne nøgleringe, plantehænger og kunstværker
Macramé snor er måske en ukendt betegnelse for dig. Men du har helt sikkert set det før. Måske på de smukke knyttede plantehængere, hvor potten står i et net af snore?
Macramé er en teknik, hvor du kan skabe smukke ting af snor. Macramé snoren er et en-snoet garn, som du kan få til at have mange forskellige udtryk. Det kan både være fint og elegant, og du kan få det til at se mere råt og vildt ud. Det kommer helt an på, hvordan du behandler garnet.
Med Macramé snor kan du let selv lave dine egne nøgleringe, plantehængere eller måske et abstrakt kunstværk. Du finder udførlige vejledninger her på vores hjemmeside eller i vores store inspirationskatalog. I bund og grund handler det om, at slå nogle bestemte knuder på en bestemt måde. Det er lettest at forstå det, hvis man har billeder at se på.
Vær kreativ med snor og børn
Børn elsker at være kreative. Og snor er bare en fantastisk mulighed for at være kreativ på mange forskellige måder sammen med børn. Til nogle af projekterne har de muligvis brug for hjælp fra en voksen, og så bliver det til en hyggelig aktivitet, man kan lave sammen. Det er da win win.
Hvis du har børn, der er store nok til at betjene en hammer uden at komme til skade med den, kan I lave sømbilleder. I får brug for en træplade, mange små søm, bomuldssnor i flotte farver og eventuelt en blyant.
Først skal I finde ud af, hvad jeres billede skal forestille. Det skal helst være noget, hvor man kun behøver omridset for at se, hvad det er. Måske er det fint med en cirkel eller en anden geometrisk figur. Det er lettest, hvis det ikke er for detaljeret. Herefter tegner I figuren op på pladen med en let streg, så den ikke skinner igennem det færdige kunstværk. Og så skal I til at slå søm i. Sømmene skal stå rundt i kanten af figuren med ca. lige stor afstand. Jo flere søm, jo mere fyldt ud med garn bliver jeres figur.
Og så er det ellers bare i gang med at vikle bomuldssnoren rundt om sømmene. Det giver den bedste effekt, hvis man forsøger at være lidt konsekvent med, hvordan man vikler snoren. Som udgangspunkt skal snoren på tværs af figuren fra et søm i den ene side, til et søm i den anden side. Men man kan også bare vikle, som man selv synes. Det skal nok blive flot og spændende uanset.
Er I ikke så meget til søm, vil I måske synes bedre om at lave en flot julekugle eller et påskeæg – eller bare et stykke helårspynt af snor. Hertil skal I bruge en ballon, gerne en vandballon eller en almindelig ballon, der ikke er pustet helt op. I skal også bruge en masse snor i jeres yndlingsfarver, og så skal I bruge trælim og en skål med vand.
Pust ballonen op, så den får den størrelse, der passer dig. Bland i skålen vand og godt med trælim. Der må gerne komme rigtig meget lim i. Rør rundt, så der ikke er klumper i. Tag så en god længde snor eller garn og dyp den godt i lim-vandet. Og så skal du viklen det rundt om ballonen. Det kan være lidt svært til at starte med, men når du kommer i gang, går det lettere. Vikl så meget snor om ballonen, som du synes og hæng den så til tørre et sted. Når den er tør, vil snoren være stivnet, og du kan baldre ballonen og tage den ud. Du har nu den sødeste kugle af snor, som du kan hænge til pynt lige, hvor du har lyst.
Rigtig god fornøjelse.