Slange af mønstret stof
Varenummer:
v14592
Slange af mønstret stof
Varenummer:
v14592
Den viste slange er med betræk syet af kvalitetsstof i 100% bomuld. Dels med mønstre fra Glad Design, dels ensfarvet. Betrækket er stoppet med pudefyld.
Kreativ idé

Sådan gør du

1
Print og klip delene ud fra mønsterarket, der findes som en særskilt pdf-fil, til denne ide. Tegn op og klip ud i stof: Hoved x 2, mund x 1. Læg mund-delen på bordet med retsiden op. Herpå lægges de to hoved-dele med retsiden ned og med foldet kant. (Se foto). Delene samles med nåle.

2
Sy sammen i hver side fra fold til fold. Løft op i folden, så stykkerne samles.

3
Sy det resterende af folden på 5 cm sammen i hver side.

4
Øjne: Stryg et stykke stof fast på vliesofix og klip øjne ud heri. (Her er motivet på stoffet oplagt at bruge som forlæg).

5
Fjern beskyttelsespapiret, sæt øjnene fast på slangens hoved (med retsiden ud) og stryg.

6
Hale: Tegn op og klip begge hale-dele ud i stof. Læg delene ret mod ret, saml med nåle og sy sammen til et langt stykke.

7
Saml det sammensyede halestykke på langs og sy sammen. Nederst klippes stoffet lige.

8
Krop: Klip 16 stykker stof af 13,5 x 21 cm. Lav 3 x 2 stykker ad gangen to gange. Dvs. fra vrangsiden syes 3 stykker sammen på de korte sider og lægges vrang mod vrang med en tilsvarende og syes sammen til et rør på langs. (Sidste stykke laves af 2 x 2 stykker, der ikke syes helt sammen. Se trin 12-13).

9
Træk et af de to lange rør over slangens hoved og saml med nåle, hvor kanterne mødes. Sy sammen ret mod ret.

10
Efter ovenstående princip syes det andet af de lange rør fast i halen.

11
Stop slangens to dele med fyldet fra en monteringspude. OBS! Ikke for meget fyld, da det vil gøre slangen ufleksibel.

12
Læg røret, der har åbning på langs, med retsiden ud. Gennem åbningen i den ene side krænges rørets vrang ud, så delen kan syes sammen ret mod ret med hovedet. Tilsvarende princip følges i den anden side og halen syes på.

13
Stop med ekstra pudefyld og luk åbningen med fine sting. Brug nål og tråd.

Mønsterark
-