Miniature campingplads i bakke

Miniature campingplads i bakke

Inspiration: 14838

Fra: 11,25 kr

Til: 6.344,75 kr

Samlet pris: 0,00 kr

Inkl. moms

Lagerstatus: På lager

Fra: 11,25 kr

Til: 6.344,75 kr

Hyggelig mini campingplads er bygget op i en bakke med oasis og Sandy Clay og er herefter pyntet med en campingvogn, der er malet med hobbymaling, en sø af dekorationssten, stakit lavet af ispinde og en flagranke lavet af en lyskæde og små flag, der er udklippet af Vivi Gade papir.
Guide step 1
Step 1.
Start med at fylde bakken med oasis og Sandy Clay.
Guide step 2
Step 2.
Lav stakit ved at male mini ispinde, og sno dem sammen med i alt 4 stykker vindseltråd, 2 stykker snos omkring ispindene i toppen og 2 i bunden.
Guide step 3
Step 3.
Stakit sættes ned i sandet inde i bakken, for bedre hold kan stakittet limes fast på bakken.
Guide step 4
Step 4.
Grav en neddybning i sandet, og pynt med dekorationssten i blå nuancer for at lave en sø.
Guide step 5
Step 5.
Tryk små rustikke træskiver ned i sandet for at danne en trædesti.
Guide step 6
Step 6.
Stik en blomsterpind ned bag campingvognen (ca. 25 cm), pinden skal sidde godt fast i oasis.
Guide step 7
Step 7.
Fold en lyskæde af 3 gange, så lysene sidder forskudt. Sno herefter lyskæden, så den sidder sammen.
Guide step 8
Step 8.
Med limpistol limes midten af lyskæden fast i toppen af pinden, og hver ende sættes fast ved at sno rundt om stakit. Batteriboksen gemmes bag campingvognen.
Guide step 9
Step 9.
Buk et stykke papir ca. 2 cm, og tegn en trekant på papirets foldede kant. Klip 2 af trekantens sider, så du nu har et flag, der kan limes dobbelt omkring lyskæden.
Guide step 10
Step 10.
Lim flagene omkring lyskæden en efter en.
Guide step 11
Step 11.
Lav en krans ved at vikle et stykke vindseltråd omkring 2 fingre, og luk den til en cirkel. Klip små blomster af, og lim dem oven på tråden med limpistolen.
Guide step 12
Step 12.
Pynt campingpladsen med fx blomster, fugle, planter og møbelsæt.

Køb varerne til idéen

Samlet pris: 0,00 kr

Inkl. moms