Gaver med grøn krans af crepepapir
Varenr.: v16635
Pak gaver ind i naturpapir, og pynt dem med en krans i crepepapir, der bindes på med natursnor. Kransen har en dia. på 10 cm. Lav evt. en stak kranse i forvejen, og brug dem som gavepynt.
Nyhed
Kreativ idé
Sådan gør du

1
Brug en strimmel af grønt crepepapir og en blomsterstængel til en krans. Klip strimlen efter skabelonen, der findes som en PDF-fil nederst på siden.

2
Klip hakker i den grønne strimmel som aftegnet på skabelonen. Rul strimlen sammen, og rul den mellem fingeren, så frynserne rulles sammen. Rul evt. mellem to fingre, hvis ikke alle er rullet. Form blomsterstænglen til en krans, og lav et lille overlap på tråd-enderne, hvor kransen samles. Lim og bevikl med en snor, og bind til sidst en knude.

3
Bevikl kransen med strimlen af crepepapir, og start med at lime - lim hver 3. - 4. omgang. Stræk strimlen, og forskyd samtidig lidt pr. omgang.

4
Klip gavepapiret, så det passer rundt om gaven, og hav ca. 5 cm ekstra i begge ender (juster efter størrelsen på gaven).

5
Klip en strimmel af gavepapiret, der er 10 cm bred, og som kan nå rundt om gaven. Kram papiret sammen, og glat det ud igen.

6
Klip et stk. natursnor. Læg snoren under gaven og op gennem kransen fra begge sider. Vær opmærksom på, at snoren er kortere i den ene side.

7
Kryds den lange ende af snoren på bagsiden af pakken, og før den om gennem kransen fra begge sider.

Tip
Lav en stak af kranse klar på forhånd, og brug dem som gavepynt.

Tips
Pynt gaven med juleroser i papir. Se hvordan ved idé: v16636.