Bordskåner af tubegarn
Varenummer:
v15144
Bordskåner af tubegarn
Varenummer:
v15144
På pind 8 er disse bordskånere hurtigt strikket i tubegarn, som tåler varme kopper og kander. En lille pyntestrop af læderpapir er syet på. Garnforbrug: 25 g eller 50 g tubegarn.
Kreativ idé

Sådan gør du

1
Lav en strikkeprøve, inden arbejdet startes op (vigtigt!). Er der for mange masker på 10 cm, skiftes der til finere pind. Er der for få masker på 10 cm, skiftes der til grovere pind. Strikkefasthed: 10x10 cm = 12 m og 24 pinde (retmasker på alle masker og pinde).

2
Lille bordskåner (10x10 cm): Slå 12 masker op, og strik retmasker til arbejdet måler 10 cm. Luk af.
Stor bordskåner (15x15 cm): Slå 18 masker op, og strik retmasker til arbejdet måler 15 cm. Luk af.
Hæft ender bagpå.

3
Pyntestrop: Klip en strimmel læderpapir 1,5 cm x 5 cm. Buk, og lav 4 huller med hultang. Sy fast med merceriseret bomuldsgarn, og hæft/bind knude under stroppens underside.