Lav selv en lampeskærm af læderpapir og rørflet
Lav selv en lampeskærm af læderpapir med detaljer af rørflet.
Læg lampeskærmen på læderpapiret og tegn med blyant for oven og for neden, mens lampeskærmen trilles et lille stykke ad gangen. Tilføj 2 cm ekstra i både top og bund, så læderpapiret kommer til at gå lidt udover lampeskærmen. Husk også at papiret skal kunne nå hele vejen rundt om lampeskærmen, plus at der skal være et par ekstra centimer til lukningen. Læderpapiret kan evt. stryges ved middelvarme for at glatte det ud.






