Larve af æggebakke
Lav søde larver af æggebakker med maling, rulleøjne, pomponer, chenille m.m. Alle delene er limet på med Sticky Base, så børnene ikke skal bruge en varm limpistol.
Lav et lille hul til følehorn med spidsen af en saks eller en nål i toppen. Klip nu et stykke chenille over i passende længde, fold den på midten, og pres den ned i hullet i æggebakken – sæt evt. en lille klat Sticky Base på for bedre hold. Sno evt. enderne af chenillen i en spiral, eller lim pomponer på hver ende.



