Klassisk pakkekalender af kanvas lommeophæng
Dekorer et lommeophæng med filt, grosgrainbånd og rub on stickers for at lave en klassisk julekalender med 24 lommer til årets kalendergaver.
Mus 1: Klip musens hoved ud af filt. Lim filt bag på den øverste halvdel af hovedet, så det ligger dobbelt. Sy rocaiperler på til øjne og lim en filtsnude fast. Lim mus og poter på kalenderen og tegn knurhår med en tekstiltusch.
Mus 2: Klip musens krop ud af filt. Lad kroppen gå lidt op over kanten, og fold den ned i lommen, når den limes fast. Rul et smalt stykke filt sammen med dobbelklæbende tape, så den holder. Klip til så det bliver en hale, og lim den fast på kroppen.














