Enhjørning halskæde lavet af krympeplast med motiv
Enhjørningmotiver er fortrykte på krympeplast og farvelægges med farveblyant, motivet klippes ud og et hul laves til senere montering af halskæde. Motivet krymper til 1/3 størrelse i alm. ovn. Kvast laves af bomuldsnøre og sættes som pynt i halskæden.
Kvasten laves ved at vikle snor omkring 3 fingre, et stykke snor bindes igennem den ene ende og et andet stykke snor vikles rundt omkring den ene ende for at lave en fin top på kvasten. Til sidst klippes kvasten op i modsat ende - her kan man også justere længden ved at klippe den til. For flere trin-billeder og en nærmere forklaring på hvordan man let laver en kvast, kan du se ide nr. 14931.



