Dukker lavet af tøjklemmer
Lav selv små dukker af gammeldags tøjklemmer med prop. Dekorer dem med hobbymaling, tusch, chenille og filt for at skabe forskellige udtryk.
Tegn ansigter på klemmerne med Colortime Fineliner tuscher. Brug en lille pensel og hobbymaling til at male hår. Mal to små træperler til pigernes knold og lim knoldene fast med hobbylim.
Når morens hår er tørt, males et gråt pandebånd med hobbymaling. Når pandebåndet er tørt, tilføjes små prikker ovenpå med hvid hobbymaling.
















