Vores nye mand fra Syrien
DR P4 bragte i november 2016 et indslag om hvordan Rami fra Syrien fandt vej til job hos Creativ Company. Indslaget er desværre ikke tilgængeligt længere.
"Rami Mohammad Alhariri er flygtning fra Syrien. Peter Nørgaard er Ramis chef. Det var et lykketræf, at deres veje krydsede hinanden.
Rami var på en rundvisning på Peters virksomhed CChobby.dk i Holstebro med en gruppe andre flygtninge for at se en dansk arbejdsplads. På rundvisningen bliver Rami og de andre flygtninge præsenteret for en medarbejder, der startede som rengøringsdame og i dag er magasinredaktør i virksomheden.
Historien gør stort indtryk på Rami.
Samme aften tager Rami til et integrationsarrangement for flygtninge og danskere. Han falder i snak med en dansk kvinde, og han fortæller begejstret om, at det i Danmark er muligt at arbejde sig op fra rengøringsdame til redaktør.
Kvinden genkender historien. Hun er nemlig gift med Peter. Da kvinden kommer hjem fortæller hun om Rami. Og at Rami mangler arbejde. Peter tager Rami i sprogpraktik i fire uger, og da de fire uger er gået, bliver Rami fastansat."
Kilde: DR P4 Midt & Vest - facebookside