Vi har fået dobbelt så meget plads

2014 blev det store byggeår for Creativ Company. I april tog vi det første spadestik til en tilbygning på 6.500 etage m2, og kort før jul var produkter, mennesker og inventar flyttet ind i de nye omgivelser. Vores kapacitet er nu mere end fordoblet, så vi i alt har 12.500 m2 under tag i Holstebro.

Vores nye bygning er først og fremmest indrettet med mere lagerplads, så vi er sikre på, at vores kunder hurtigt og sikkert kan få leveret deres ordrer. Vi har løbende investeret i et avanceret lagerstyringssystem, som er med til at optimere håndtering af vores varer fra bestilling til levering. Vores sortiment er vokset så meget, at vi før måtte bruge fem fjernlagre for at have plads til det hele. Nu har vi alt samlet under ét tag.

Den nye bygning har også givet os meget mere plads til at lege med opsætning af messer, så vi leverer en inspirerende præsentation af vores produkter og ideer, når vores kunder møder os på messer i Danmark og rundt i Europa.

Endelig har vores medarbejdere også fået mere plads at boltre sig på. Vi er siden vores start i 2000 vokset fra to medarbejdere til i alt 170 medarbejdere, hvoraf langt de fleste arbejder i vores hovedafdeling i Holstebro. Vi har også kolleger i vores salgsafdelinger i Norge, Sverige, Finland, England, Tyskland, Frankrig og Holland.

Nu har vi fået meget mere plads til alt det spændende, vi fylder vores hverdag med. Vi håber, at vores arbejdsglæde og gode fysiske forhold vil komme til udtryk i endnu bedre kundeservice med hurtig og præcis levering og endnu mere kreativitet for alle.

Copyright © 2021-nu Creativ Company A/S. Alle rettigheder forbeholdes.