Sæt kulør på julen
Velkommen til vores magiske juleunivers for børn, hvor fantasien, farverne og kreativiteten får frit spil! Vi tror på, at kreative juleaktiviteter kan være en fantastisk måde at tilbringe værdifuld familietid på. Derfor har vi udviklet flere diy kits, som passer perfekt til decemberhyggen. Vores kits inspirere børnene til at slippe fantasien løs, mixe farver og materialer og kreere masser af farvestrålende julepynt. Se hele udvalget på denne side, og find dine favoritter til børnene. Prøv fx vores engle i papir, julehjerter i rørperler, julestjerner med pailletter og meget mere, og bliv klar farverig julepynt i lange baner.
Fantasifuld julepynt for børn
Julen er først og fremmest familiernes tid – og for børnefamilien er det den tid på året, hvor hyggen kommer i centrum, og hvor man være kreative sammen, uanset alder. Mange børn elsker fx at lave juleklip som guirlander, stjerner og engle i papir, og hvis der er ekstra tid i december, er der måske også plads til hjemmelavede julefigurer, som børnene laver ud fra fri fantasi. Når fantasien får frit spil, bliver julepynten også langt sjovere. De laver unikke kombinationer af farver og materialer. I stedet for traditionelle julefarver som rød, grøn, og guld, er julepynt i glade pangfarver som pink, blå og lilla.
Når børn får lov til at lave deres eget julepynt, har det derfor også flere fordele:
- Kreativ udfoldelse: At skabe julepynt ud fra fantasien giver børn mulighed for at udfolde deres kreative evner. De kan eksperimentere med farver, former og materialer, hvilket stimulerer deres kreativitet.
- Selvtillid og stolthed: Når børn får lov til at skabe deres eget julepynt, styrker det deres selvtillid. At se resultatet af deres egne anstrengelser og være stolte af det, de har skabt, kan have en positiv indvirkning på deres selvopfattelse.
- Personlig forbindelse til julen: Ved at lave personligt julepynt forbinder børn sig mere med julen. De skaber minder og traditioner, der kan vare livet ud.
- Udvikling af finmotorikken: At arbejde med små detaljer, som det ofte kræves ved at lave julepynt, hjælper med at udvikle børns finmotoriske færdigheder.
Søde juleminder i familien
Mangler du nemme aktiviteter til dine børn i december? Så er vores diy kits den perfekte løsning. Hvert kit indeholder spændende materialer og en letforståelig trin-for-trin-guide, så du og børnene kan skabe farvestrålende julepynt sammen. I slipper for at købe materialerne enkeltvis, og kan derfor bare nyde processen. Når I er færdige med både julehjerter, julestjerner og kendte julemotiver i skøre, nye udtryk – kan I hænge det hele op på juletræet. Pynten kan I bruge i mange år frem, og hvis har lyst, kan I mixe det med både nyt og gammelt, så udtrykket bliver helt unikt. Hæng pynten op sammen, og gør det til en lille juletradition, som børnene kan se frem til. Børn går nemlig meget op i traditioner, og de elsker at finde de samme små figurer år efter år.
Leg med materialerne
Når du laver julepynt, kan du bruge et hav af forskellige materialer. Mange foretrækker nok papir og karton, men når det handler om børnenes julepynt, er der også andre materialer, I kan bruge. Prøv fx med glimmer, pailletter, rørperler eller chenille. Det er materialer som disse, der gør julepynten ekstra festlig – og det er, der flere grunde til.
Glimmer og pailletter får julepynten til at se endnu mere festlig ud. Du kan drysse dem eller lime dem fast for at få en skinnende og glitrende effekt. Børn kan lide at lege med glimmer, fordi det føles sjovt og anderledes. Det gør også overfladerne flotte og lyse, når lyset rammer dem.
Rørperler er super gode til at få børns kreative side frem. De kan lave farverige mønstre og figurer ved at sætte perlerne sammen på en plade og så stryge dem, så de smelter sammen. Når børn sætter perler på én efter en, styrker det finmotorikken hænderne, men også deres koncentration.
Chenille – også kaldet piberensere – er både bløde og bøjelige, så børn kan nemt lave dem om til julemænd, rensdyr eller juletræer. Prøv fx vores DIY Kit, hvor børn kan lave deres egne julefigurer i chenille.
Pynt op til julen med farver
Børnenes hjemmelavede julepynt kan hænge mange steder i hjemmet for at sprede julestemning. Hvis I vil, kan I sagtens bruge den som juletræspynt. De små værker bringer farve til juletræet, og gør det ekstra personligt – men I kan også hænge pynten andre steder i hjemmet. Her er nogle idéer:
- Juletræet: Dette er det mest traditionelle sted at hænge julepynt. Lad børnene placere deres pynt på træet – det giver et mere personligt udtryk og børn elsker som regel at være med til at pynte op.
- Vinduerne: Hæng julepynten på vinduerne ved hjælp af snore, klistermærker eller sugekopper. Hvis det er små julefigurer, som kan stå af sig selv, kan I også placere det i vindueskarmen.
- Døre: Pynt dørene med julepynt, enten indendørs eller udendørs. Dette skaber en festlig velkomst for alle, der kommer ind i jeres hjem.
- Vægge: Brug snore eller dekorative bånd til at hænge julepynt på væggene i forskellige rum. Dette kan give en festlig stemning overalt i huset. Har I en fælles opslagstavle, er dette også et oplagt sted til børnenes værker. Hæng dem op med tegnestifter, og se hvor fint det ser ud.
- Børneværelser: Hvis børnene har lavet specielt pynt, kan det være dejligt at lade dem hænge det op på deres egne værelser. Dette vil give dem en følelse af stolthed og glæde.
- Lyskæder: Integrer børnenes julepynt i lyskæder for at skabe en smuk og unik julebelysning. Det passer supergodt til de mørke december- aftner, hvor der er brug for ekstra hygge.
Lad det være en sjov oplevelse for børnene at dekorere og placere deres hjemmelavede julepynt rundt omkring i hjemmet.