Salgsbackup på engelsk og italiensk

 

 

Taler du flydende engelsk og behersker du italiensk – måske også fransk? Kan du lide at arbejde med salg og at give god service til alle kundetyper? Og vil du:

  • være en del af et velfungerende team på en arbejdsplads, der tidligere er kåret til Danmarks 2. bedste og Europas 3. bedste af ’Great Place to Work’?
     
  • assistere vores eksportafdeling med at skabe og vedligeholde relationer med internationale kunder og kolleger, samtidig med at du er en aktiv del af vores daglige kundeservice?
     

...så bliv en del af Creativ Company

 

Creativ Company sælger hobby- og beskæftigelsesmaterialer til kunder i mere end 40 lande. Vi er 290 kolleger, hvoraf de 190 arbejder i vores danske afdeling med hovedkontor i Holstebro. Her bliver du en del af vores internationale salgsteam på 14 kolleger, som brænder for at give vores kunder en god oplevelse, når de henvender sig til os via telefon eller mail.

 

Salg og service til eksportkunder


Du vil blive en del af eksport-teamet på 6 personer, og vil primært bruge din tid på ordrehåndtering, support og servicering af udenlandske kunder og kollegaer. Her vil det primære sprog være engelsk. Du vil også tage del i andre opgaver som fx koordinering af salgsaktiviteter i forbindelse med deltagelse på messer og øvrige salgsarrangementer.

Dine italienske sprogkompetencer får du brug for, når du fungere som salgssupport for vores kunder på det italienske marked. Dette indebærer fx tilbudsskrivning, ordrebehandling og debitorrykning. Hvis du også taler/skriver fransk, vil du også kunne få supportopgaver for vores franske team, som også arbejder fra kontoret i Holstebro.

 

Tæt samarbejde, konstant udvikling


Vores nye kollega skal være holdspiller og kunne trives med en travl og glad hverdag, hvor vi løfter i flok. Vi sørger for, at du udvikler dine styrker ved at du får de opgaver, du er god til og trives med. Du bliver en del af en international virksomhed i vækst. Vi har en imødekommende, uhøjtidelig og ambitiøs arbejdskultur med fokus på at gøre hinanden og vores forretning endnu bedre.

Du får en fast løn på baggrund af dine kvalifikationer samt pension, en attraktiv kantineordning med 3 daglige lækre, sunde og grønne måltider. Og så lægger vi vægt på en sund balance imellem arbejde og fritid, så du også har tid til familie og fritidsinteresser. Hvis du har behov for nedsat tid, finder vi også en løsning på det.

 

Salgserfaring, god til italiensk – og måske fransk


Vi regner med, at du:

  • har erfaring med kundeservice og salgssupport
     
  • taler og skriver italiensk på mere end turist-niveau
     
  • behersker engelsk på højt niveau og måske kan du også tale/skrive fransk – dette er dog ikke et krav
     
  • er yderst serviceminded, har et udpræget salgsgén og kan formidle dette professionelt og smilende.

 

Interesseret?


Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt senior rekrutteringskonsulent hos Jobindex Thomas D. Carlsson på 72 45 90 71.

Send din ansøgning og CV senest den 26. maj 2019 via boksen ”Søg jobbet online”, som du finder her. Der vurderes løbende ansøgere og vi forbeholder os retten til at afslutte processen før tid, hvis vi finder den rette. Tiltrædelse er beregnet til 1. august eller efter nærmere aftale.


Vi glæder os til at høre fra dig.