1 Hæft for- og bagende af et 14 cm langt paprør med en hæftetang med små hæfteklammer.
2 Skær hul til racerkøreren på ca. 3,5 x 3 cm. Gør dette ca. 4,5 cm fra bilens forkant.
3 Lav hul i bilens sider til hjul med en spids saks. Stik to blomsterpinde igennem hullerne.
4 Mal bilen med akrylmaling og lad tørre.
5 Lav hjul ved at klippe 2 stk. bånd af bølgepap med en længde på 1 m. Klip op i midten, så hvert bånd måler knap 3 cm i bredden. Dermed bliver der 4 strimler á 3 x 100 cm.
6 Rul bølgepappet sammen med den glatte side udad, fx omkring en pind, indtil der dannes et hjul med en diameter på 4,5 cm. Vikl en elastik omkring hjulet og træk pinden ud.
7 Mal hjulene eller lav gummidæk med Silk Clay. Rul sort Silk Clay ud i et aflangt stykke på ca. 14 cm. Beklæd hjulet med det og klip overskydende af med en saks. Lad tørre.
8 Klip bilnummer og kørerens krop efter skabelon. Klip et billede til og lim det på kroppen. Skriv bilnummer med en tusch.
9 Klip bagskærm og evt. andet pynt af karton og lim fast på bilen med Sticky Base.
10 Fastgør alle delene på bilen ved hjælp af Sticky Base, der bruges som lim. Lad bilen tørre til næste dag, og så er den klar til leg.