Øvrige brugsgenstande
Her finder du et stort udvalg af brugsgenstande til det kreative hjem. Find brugsgenstande i træ til både køkken, borddækning, bryggers og meget mere. Vores artikler kan bruges som både pynt eller til hverdagsbrug.
Brugsgenstande til det kreative hjem
.jpg)
I vores udvalg finder du en lang række brugsgenstande, der både kan anvendelse praktisk og til kreative projekter. Produkterne er enkle i designet og kan nemt forvandles til unikke kreationer, der passer til indretningen.
Uanset om du er til dekoration af tøjklemmer, grydeskeer eller sæbedispensere, er der uendelige muligheder for at slippe kreativiteten løs.
Tøjklemmer til alverdens kreative projekter
Tøjklemmer i træ er ikke bare praktiske til vasketøjet, men du kan også bruge dem til en lang række kreative projekter. Vi har et bredt udvalg af materialer, der gør det nemt at skabe personlige designs.
- Forvandle tøjklemmerne til søde julefigurer ved hjælp af rulleøjne, chenille og perler
- Give børnenes små dukker eller julens drillenisser et hjemmelavet tøjstativ, hvor tøjklemmerne kan hænge på rad og række - lav nemt stativet med et par blomsterpinde og noget natursnor
- Bruge tøjklemmerne til at sætte bordkort fast på glasset
- Hæng dine yndlingsfotos op på en snor med klemmerne, og skab hurtigt en dekorativ mindevæg
Forvandl grydeskeer og bestik i træ til kreative brugsgenstande
Du kan nemt forvandle køkkenredskaber i træ til dekorative og personlige brugsgenstande. Brænd for eksempel mønstre eller tekst ind i grydeskeer med et graveringssæt for at give dem et rustikt og unikt udtryk. Du kan også male skafterne med hobbymaling for at tilføje et farverigt touch, der matcher dit køkken. En kreativ gaveidé er at samle et sæt dekorerede grydeskeer og paletter, som du pakker fint ind til venner og familie, der elsker at lave mad.
Dekorer personlige servietringe i træ
Servietringe er uundværlige til borddækningen af et stilfuldt bord, og med træservietringe kan du nemt tilføje dit eget design. I vores sortiment finder du flere forskellige former for servietringe – fra klassiske runde til jule-servietringe med udskårne gevir.
Du kan for eksempel male servietringene i forskellige nuancer, der passer til årstidens temaer, eller dekorere dem med decoupage-teknik ved hjælp af smukt mønstret papir.
En anden idé kunne være at lime tørrede blomster eller blade på ringene for at skabe en naturlig og elegant stil. Du servietringe kan bruges ved festlige lejligheder som fødselsdage eller julemiddage og vil helt sikkert imponere dine gæster.
Sæbedispensere som kreativt DIY-projekt
Gør din badeværelsesindretning personlig ved at dekorere din sæbedispenser. En dispenser i glas kan males med glas- og porcelænsmaling. Du kan også bruge vores glaslim og hobbymaling til at eksperimentere med forskellige teknikker.
For at dekorationen med glas- og porcelænstusch holder til daglig brug og rengøring, anbefales det at vælge en type tusch (eller glas- og porcelænsmaling), som tåler maskinopvask efter varmehærdning i en alm. ovn. Inden overfladen dekoreres, bør glasset være rent, tørt og fedtfrit. Herved binder farven optimalt på den blanke overflade.
Husk at fjerne plastpumpen, inden glasset dekoreres og eventuelt varmehærdes i ovn.
5576b6330a9ca.jpg)



Gør brugsgenstande til kreative DIY-gaver
Det gode ved brugsgenstande er, at de netop har en funktion – og dermed er gode gaveideer. Med vores store udvalg af kreative materialer som maling, tuscher, glitter og decoupagelim kan du slippe kreativiteten løs og designe en gave, der både er personlig og funktionel. Afprøv forskellige teknikker og materialer, og opdag, hvordan du kan forvandle hverdagens brugsgenstande til små kunstværker.
Inspiration til kreative brugsgenstande
Mangler du idéer til, hvordan du kan lave dine egne kreative brugsgenstande, finder du masser af inspiration i vores kreative univers. Her er konkrete ideer og trin-for-trin vejledninger, der guider dig fra start til slut. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, er der hjælp at hente.