Knagerækker, knager og bøjler
Her finder du et udvalg af træknager, knagerækker, børnebøjler og bøjler til boligindretning. Udsmyk selv emnerne, hvis du vil have en farverig indretning. Bøjler og knager er udarbejdet i terrakotta eller træ.
Lav dine egne kreative knager og knagerækker

Knager og knagerækker er en uundværlig del af indretningen og med lidt kreativ sans kan du nemt designe dine egne.
Vi har et stort udvalg af knager og knagerækker i træ og terrakotta, der er ideelle til kreative projekter. Mal dem i dine yndlingsfarver, lav sjove mønstre eller brug decoupage-teknikker for at give dem et unikt præg.
Knager til nøgler, viskestykker eller børneværelset
Lav dine egne knager til specifikke brugssituationer, som fx at hænge nøgler i entréen eller viskestykker i køkkenet. Kombinér funktion og æstetik ved at male eller dekorere knagerne med detaljer som glimmer, sten eller udskæringer.
Du kan også involvere børnene og lade dem være med til at designe deres egne knager til jakker eller tasker for eksempel. Det gør opbevaring både sjovt og funktionelt, samtidig med at det stimulerer deres kreativitet.
Mal kreative terrakottaknager med glas- og porcelænstuscher

Terrakottaknager er oplagte til kreative projekter, da deres naturlige, porøse overflade er perfekte til dekoration. Brug f.eks. glas- og porcelænstuscher til at skabe smukke mønstre, farverige designs eller personlige motiver.
Du kan eksperimentere med alt fra enkle streger og prikker til mere detaljerede kunstværker, der matcher din indretning. Når du har dekoreret dine knager, skal de tørre i cirka 4 timer, hvorefter de skal brændes cirka 90 minutter ved 60 grader.
Dekorer træbøjler og skab dine egne designs
Bøjler behøver ikke være kedelige. Du kan nemt dekorere f.eks. træbøjer og skabe dine egne dekorative bøjledesigns. Bøjler kan bruges til mange spændende DIY-projekter, der både er kreative og praktiske.
Her er nogle idéer til at dekorere og forvandle dine bøjler:
- Mal dine bøjler med akrylmaling eller træmaling for at give dem et unikt udtryk, der matcher dit farvetema eller din stil. Brug mønstre som prikker, striber eller blomster for et ekstra personligt touch.
- Tilføj detaljer med decoupage ved at lime mønstret papir eller servietter på bøjlernes overflade. Det skaber et flot og dekorativt udtryk, der gør hver bøjle unik.
- Brug tekstil og garn til at vikle om bøjlerne for at give dem liv og farve. Dette er også en praktisk løsning, der forhindrer tøj i at glide af.
- Skriv eller tegn personlige beskeder på bøjlerne med malingstuscher eller markers. Dette er særligt sjovt, hvis du laver bøjler som gaver eller til specielle anledninger som f.eks. bryllupper.
- Tema-bøjler: Lav bøjler med temaer, f.eks. jul, forår eller fødselsdag, hvor du tilføjer pynt som små figurer, klistermærker eller bånd, der passer til lejligheden.
Bøjler som kreativ gaveide
Bøjler er også ideelle til kreative gaver. Lav fx et sæt personlige bøjler som en bryllupsgave, hvor du maler brudens og gommens navne på hver deres bøjle. Det er både praktisk og mindeværdigt.
Knager og bøjler som kreative projekter med børn
Knagerækker og bøjler er ideelle til kreative projekter med børn – for eksempel børnefødselsdage eller bare en hyggestund i familiens skød. Børnene kan male deres egne designs og få en praktisk ting med hjem, som de selv har været med til at skabe. Det styrker både børnene kreativitet og deres stolthed over at bidrage til hjemmets indretning.
Inspirationsunivers: få ideer til DIY-projekter
Mangler du flere ideer til dit næste kreative projekt? I vores store inspirationsunivers kommer du ikke til at mangle ideer lige med det samme. Vi har fyldt universet med kreative idéer til, hvordan du selv kan lave dine egne kreative projekter.