Poser i læderpapir med frynser af raffia papirgarn
Varenummer:
v15859
Poser i læderpapir med frynser af raffia papirgarn
Varenummer:
v15859
Dekorer opbevaringsposer i læderpapir med detaljer af raffia papirgarn. Lav fx frynser og broderi med papirgarnet som pynt.
Kreativ idé

Sådan gør du

1
Fold kanten om på posen og gør den flad. Læg et skæreunderlag ind i posen. Print og klip skabelonen ud, der findes som en pdf her på siden. Tape skabelonen fast på den ønskede placering. Lav huller med en screw punch. Brug den største spids til det store hul i midten og den mellemste spids til hullerne udenom.

2
Lav huller til frynserne langs posens kant. Udstans hullerne 7 mm fra kanten med 2 cm mellemrum med screw punchens mellemste spids. Ønskes flere lag frynser, udstanses endnu et sæt huller lidt længere nede i de første hullers mellemrum som vist på næste billede.

3
Klip 2 stykker raffia papirgarn på ca. 25 cm til hver frynse. Sy dem gennem hullerne med en nål, stik enderne op gennem løkken og stram til. Buk kanten af posen ned, når der er frynser i alle huller.

4
Broder blomster med raffia papirgarn i hullerne, der blev lavet med skabelonen. Bind knude på enderne på bagsiden for at hæfte.