Lav selv bog af karton og papir
Lav en hjemmelavet bog med kvistkarton som omslag og papir som indvendige sider. Sy det hele sammen i ryggen. Fyld bogen med ferieminder, billeder, digte, tegninger, udklip, stickers, masking tape og meget mere.
Læg alle arkene ovenpå hinanden med kvistkartonet nederst. Sæt en klemme i hver side og prik hul i foldelinjen med en spids broderinål. Start 0,5 cm fra kanten med første hul og lav derefter huller med 2 cm afstand, til der er i alt 11 huller.
Tip: Svøb evt. en ballon omkring nålen, når du laver hullerne, så nålen ikke glider mellem fingrene.












