Fred blandt mennesker

Fred blandt mennesker

Fundamentet for en bedre verden med fred, retfærdighed og stærke institutioner starter uden tvivl hos børnene.

På denne side finder du derfor projekter, hvor børnene på forskellig kreativ vis portrætterer børn fra hele verden. Imens kan I tale om vigtigheden af mangfoldighed samt respekt og rummelighed over for andre mennesker og kulturer - uanset forskelligheder. Her er det oplagt også at italesætte institutionens eller skolens mobbepolitik og dermed lære børnene basale sociale færdigheder.

Verdens børn 

Lad børnene lave dukker af karton i forskellige hudfarver. Imens kan I snakke om, at selvom vi ser forskellige ud og måske lever forskelligt, har vi mange ting til fælles.

En nem aktivitet, som hurtigt kan igangsættes med materialesættet, der indeholder alt, hvad I skal bruge – herunder farvekridt i forskellige hudfarver, som børnene evt. også kan bruge til formålet.

Leg og sport – et verdenssprog til venskaber

At lege og dyrke sport med børn fra andre lande træner børn i sociale færdigheder, som er en vigtig del af FN’s verdensmål nr. 16. Børn fra 8 år kan nemt modellere disse figurer, hvor forskellige farver Silk Clay blandes til forskellige hudfarver og modelleres omkring flade, runde styroporemner og cheniller. Tal imens om, at selvom vi har forskellige hudfarver, religioner og bor i forskellige lande, kan vi godt have samme interesser og respekt for hinanden - fx når vi spiller fodbold, danser og leger sammen.

Styrk mangfoldigheden

Tal om begrebet mangfoldighed med børnene, og lad dem lave mangfoldige børnefigurer af styropor beklædt med gipsgaze. Figurerne farvelægges med akrylmaling, som børnene kan øve sig i at blande til forskellige hudfarver. Et oplagt billedkunstprojekt, der er sjovt og nemt at gå til for børn fra 8 år og opefter.

Copyright © 2021-nu Creativ Company A/S. Alle rettigheder forbeholdes.