Påske for børn

Påske for børn

Påsken er en oplagt anledning til fælles krea-hygge med børnene. Derfor finder du her masser af varer og idéer til påskepynt, børn kan lave. Måske du også finder en kreativ påskegave til børnene? Saml familien og sæt hverdagens stress og jag på pause, mens påskekreativiteten får frit spil.

Det kreative påskeæg

 

Creativ Company introducerer det kreative påskeæg som et alternativ til et almindeligt påskeæg.

 

Påskeægget indeholder en lang række kreative materialer, som er perfekt egnet til sjove påskedekorationer.

 

Skal du og børnene overraske familien i påsken? Så er dette en oplagt mulighed.


4. 

Alle idéer

/40 /80 /120
  1. 1
  2. 2
/40 /80 /120
  1. 1
  2. 2

5. Udforsk andre påsketemaer


 

Gør påsken sjov med hjemmelavet påskepynt for børn

At lave hjemmelavet påskepynt sammen med børnene er noget af det hyggeligste i forbindelse med påsken. Her er der rig mulighed for at kombinere kvalitetstid med kreativitet, samtidig med at det hjemmelavede påskepynt, I laver, vil pynte flot og sprede masser af forårs- og påskestemning i hjemmet.

 

Idéer til hjemmelavet påskepynt for børn

Mangler du inspiration til hjemmelavet påskepynt for børn? Så er du kommet til det helt rette sted. Her på siden har vi nemlig samlet masser af idéer til hjemmelavet påskepynt, børn selv kan lave. Og mulighederne er mange.

Kombiner fx påskepynt og modellering, og prøv vores materialesæt, hvor børn kan lave den flotteste påskehave, der efterfølgende kan bruges til både pynt og leg. Eller hvad med at lave de sødeste, udklædte påskekyllinger af styroporæg og Silk Clay? De vil helt sikkert pynte flot i ethvert hjem.

Elsker børnene at klippe og klistre, kan I også lave lignende udklædte påskekyllinger i karton og Silk Clay. Faktisk har vi en hel kategori med idéer til påskeklip, påske skabeloner og påskekort. Her er masser af påskeidéer til både børn og voksne.

Et hit blandt mange børn er også at lave perleplader, så hvorfor ikke inddrage det i den hjemmelavede påskepynt? Sammen med børnene kan du nemlig lave masser af forskellige påske perleplader med motiver som fx påskekyllinger, -harer m.m. Perlepladerne kan både laves som ophæng, guirlander eller blot som figurer, du kan stille til pynt. Arbejdet med rørperlerne er desuden med til at styrke børnenes finmotorik.

Blandt vores mange idéer til hjemmelavet påskepynt for børn er naturligvis også masser af idéer med hjemmelavede påskeæg i forskellige afskygninger. Sæt dig fx sammen med børnene, og lav en vaskeægte påskeklassiker, hvor I dekorerer påskeæg med akvarelmotiver.

 

Forkæl med et kreativt påskeæg

Glem heller ikke, at børnene allerede inden påske kan klippe deres egne gækkebreve. Gækkebrevene kan de sende til familie og venner I håb om at vinde et påskeæg. Sådan et æg er oftest af chokolade. Mange børn får dog masser af chokoladeæg i påsken, så hvorfor ikke forkæle dem med et kreativt påskeæg i stedet for? I vores kreative påskeæg får børnene masser af forskellige kreative materialer og tilhørende inspiration til fantasifulde påskedekorationer, børnene let selv kan lave.

 

Gør det ekstra nemt med mini materialesæt

Skal det være ekstra nemt for både børnene og dig at lave hjemmelavet påskepynt, så prøv vores seks mini materialesæt til børnenes påske. Med de små materialesæt får børnene både idéer og alle de materialer, de skal bruge til at kreere forskelligt forårs- og påskepynt. Prøv fx materialesættet med en kaninuro. Eller hvad med at lave en sjov kaninudklædning med kaninhårbøjle og knurhår?

En ting er sikkert - med vores mange idéer til hjemmelavet påskepynt for børn er du børnene sikret en kreativ påske fuld af sjov og hygge.