Påske

Påskekylling, påskehare og påskelam

Her er tre påskegæster, de fleste børn nødigt vil undvære i højtiden: påskekylling, påskehare og påskelam. Og det behøver de heller ikke! Snup de her idéer og lav figurerne selv. Fx med karton, af filt, af chenille eller af Silk Clay/Foam Clay.

Påskekylling, påskehare og påskelam
Fri fragt kasse
Fri fragt ved 249 kr.
Levering er 1-3 hverdage
Levering er 1-3 hverdage

34 varer

pr. side
Stigende orden
  1. Forårsfigurer med akvarel udtryk
    Udsolgt
    Inspiration: v16162
    Forårsfigurer med akvarel udtryk
    Lav figurer malet med akvarel. Brug enkel akvarelteknik på træet, så det giver abstrakte cirkler. Tegn med akvarel-tusch på fugtigt træ. Spray med vand efter dekoration, da det får farverne til at vandre. Tør figurerne og tegn cirkler og prikker med Plus Color Tusch.
  2. Søde påskeharer
    Udsolgt
    Inspiration: v16235
    Søde påskeharer
  3. Påskeharer af rørperler med pompon-haler
    Udsolgt
    Inspiration: v15342
    Påskeharer af rørperler med pompon-haler
    Lav søde, små påskeharer og gulerødder af rørperler på en firkantet perleplade. Påskeharerne har fået glitter pomponer limet på som haler med en limpistol.
  4. Påskekylling og påskehare af pomponer af garn
    Udsolgt
    Inspiration: v14893
    Påskekylling og påskehare af pomponer af garn
    Hver kanin og kylling består af 2 pomponer, som er lavet med garn og pomponværktøj. Øjne, ører, næb, og fødder er enten formet af Silk Clay eller klippet i filt og limet på til sidst. Skabelonerne, der klippes ud i filt, findes som en særskilt PDF til denne ide.
  5. Påskekylling og påskehare af filt med sløjfe og butterfly
    Udsolgt
    Inspiration: v14082
    Påskekylling og påskehare af filt med sløjfe og butterfly

    Den viste kylling og påskehare er klippet i filt efter samme skabelon. Herefter er hver figurs krop syet sammen om hhv. vinger, ben og fødder og stoppet med kartet uld. Mindre detaljer af filt er sammen med småpynt limet på.

34 varer

pr. side
Stigende orden

Påskekylling, påskehare og påskelam – 3 klassiske påskefigurer

Påskekyllingen, påskeharen og påskelammet – disse tre søde påskefigurer kan du simpelthen ikke komme udenom i påsken. De er nemlig (sammen med påskeæg) indbegrebet af påske og optræder overalt i påskepynten. Men hvorfra kommer påskekyllingen, påskeharen og påskelammet - hvad har de egentlig med påsken at gøre?

Påskekyllingen – et skandinavisk symbol på liv og forår

Påskekyllinger er ligesom påskeæg et symbol på nyt liv og opstandelsen. Kyllingen, der bryder ud af æggeskallen symboliserer nemlig Jesus opstandelse, hvor han bryder ud af graven. Derudover er påskekyllinger et forårstegn, idet at høns i gamle dage begyndte at lægge mange flere æg om foråret, som dermed også blev til kyllinger. Påskekyllingen er dog hovedsageligt en skandinavisk påsketradition, som ses i masser af påskepynt i Norden. Den gule farve, som påskekyllinger har, er også en vaskeægte påskefarve og passer perfekt til foråret, hvor gul også symboliserer solen.

Påskeharen – et symbol på frugtbarhed

Længe før kristendommen blev indført, blev harer i hedenske forårsfester opfattet som et symbol på frugtbarhed og spirende liv, da de formerer sig meget og føder store kuld harekillinger. I slutningen af 1600-tallet dukkede påskeharen for første gang op i Heidelberg i Tyskland, hvorefter immigranter introducerede den i USA, hvor den hurtigt blev en stor succes. Det var dog først omkring år 1900, at påskeharen vandt indpas i den skandinaviske og danske påske.

Påskelammet – et symbol på Jesus

Påskelammet er en kristen tradition, hvor lammet er et billede på Jesus. Jesus kaldes nemlig for ”Guds lam”, der ofrer sig selv ved korsfæstelsen op til påske, selvom han er uskyldig – han er altså et offerlam. I Det Gamle Testamente spiller lammet også en stor rolle, idet israelitterne fik besked fra Gud på at slå et lam ihjel og smøre dets blod på dørkarmene til deres huse, så de undgik dødsenglen.

Påskekyllingen, påskeharen og påskelammet symboliserer altså alle sammen noget forskelligt ift. påsken, og i dag tænker man måske ikke helt så meget over deres betydning, idet de er blevet en så integreret del af påsken og ikke mindst påskepynten.

Idéer til påskepynt med påskekyllinger, påskeharer og påskelam

Påskekyllingen, -haren og -lammet møder vi især i påskepynten – også her hos CChobby, hvor du finder masser af idéer til DIY påskepynt med påskekyllinger, påskeharer og påskelam. De tre populære påskefigurer kan laves på et væld af forskellige måder – fx kan de både laves i karton og papirkartet uldfiltakrylgarnFoam ClaySilk Clay og meget andet. Især er vores påskekylling og påskehare af pomponer af garn populær, da de er meget lette at lave vha. vores materialesæt til påskedyr af pomponer. Med vores påske klippepakke i stærke farver kan du også let lave påskekyllinger og påskelam i karton. 

Der er altså rig mulighed for at bringe både påskekylling, påskehare og påskelam ind i din påskepynt på forskellige måder – så slå dig endelig løs i de mange gode idéer.

Copyright © 2021-nu Creativ Company A/S. Alle rettigheder forbeholdes.