'Hønseri'
Et tværfagligt skoleprojekt for de 9-årige

Hanne, Lærer og forfatter

'I dette tværfaglige forløb har det overordnet været mit mål at give børnene indsigt i dyrs liv og behov. Bl.a. hvordan vi som mennesker har nytte af bestemte dyr; hvad vi bruger koens mælk til, hønens æg og kødet fra grisen. Børnene har i den for-bindelse gjort egne iagttagelser på det landbrug, vi besøgte, ligesom de har læst bøger, set film og løst små opgavesæt. Derudover har jeg i billedkunst introduceret dem for at blande primærfarver til nye farver og bruge andre materialer, end normalt i faget. Rigtig halm og kyllingetråd indgik, og børnene erfarede disse materialers positive effekt i deres visuelle fortællinger om et hønseri. Efter forløbet kan jeg igen konkludere, at børn får størst gavn af under-visningen, hvis de introduceres til et emne ad flere veje.

Vi har fået indblik i et skoleprojekt, hvor en 3. klasse arbejdede med landbrug i flere fag. Heriblandt billedkunst, hvor børnene håndværksmæssigt og kreativt demonstrerede en del af deres nye viden.

På et af skolens fællesarealer blev hvert barns bidrag til et stort hønseri udstillet. Det gav børnene stolthed og fællesskabsfølelse, fortæller Hanne Bindslev Gregersen.