Fokus på den understøttende undervisning
8-årige skriver eventyr, laver dukker og opfører teater i faget, dansk

Helle, lærer

Sjovt og lærerigt, men med små justeringer til næste gang

'Børnene har alle udtrykt, at de haft det sjovt under forløbet, og rent fagligt har de fået det udbytte af undervisningen, mine kollegaer og jeg på forhånd havde håbet. Kun en ting skal gøres anderledes til en anden gang, og det angår dekorationen af dukkerne. – For at undgå tørretid og gøre det ekstra nemt brugte vi farvekridt frem for maling. De bløde kridt havde den ulempe, at de smittede af, og gjorde det svært at få de selvklæbende bogstaver af mosgummi til at sidde godt nok fast, da dukkerne skulle levendegøres på scenen i klasselokalet.'

Med eventyr som tema har en 2. klasse på Halgård Skole i Holstebro gennemført et undervisningsforløb med understøtning via kreativitet og de produkter, det kræver.

Helle Østrup-Kristensen, som er børnenes dansklærer, benytter ofte muligheden for understøttende undervisning. Det har mange fordele, mener både hun og kollegaerne på Halgård Skole. En af dem er, at det skærper børnenes motivation, når undervisningen differentieres.

Her får du et lille indblik i Helles overvejelser og erfaring med eventyr som overordnet tema, kombineret med praktisk kreativitet.

Den faglige hensigt var at introducere børnene for historiers opbygning efter ’handlingsbroen’ (start, midte og slutning). Herunder at genkende modsætningsforhold samt indre og ydre personkarakteristik. Men også at lytte til- og selv øve betoning ved højtlæsning.

Da eventyr er summen af god fantasi, var det nærmest oplagt også at tænke andre aktiviteter med i forløbet, forklarer Helle. – Derfor skulle børnene både skrive og opføre deres eventyr som teater og hertil udvikle og fremstille store dukker. Faktisk i samme størrelse som børnene selv og med tydelige karaktertræk.

Børnene brugte sig selv som skabeloner til de store dukker. Hver dukke blev lavet af imiteret stof i 2 lag, der blev hæftet sammen og stoppet med avispapir.

Hver dukkes ydre personkarakteristik blev skildret gennem farvelægningen, mens dens indre karakteristik kom til at fremgå som en tekst udenpå tøjet ved brug af selvklæbende mosgummibogstaver.

Gruppevis skrev børnene deres eventyr ned som stikord efter modellen, handlingsbroen (start, midte og slutning).

Før endelig opførelse af de små teaterstykker øvede børnene replikker og tonefald.