Hjemmelavet julepynt

Hjemmelavede julesokker

Vil du gerne overraske dine børn med små adventsgaver, kalendergaver og lækkerier? Så kan du overveje at hænge en julesok op, hvor nissen kan komme forbi med små pakker til børnene. Vi har samlet en række idéer, hvor du kan finde vejledning og inspiration til hjemmelavede julesokker. Her finder du idéer til både hæklede og strikkede julesokker.

7 varer

pr. side
Stigende orden
  1. Inspiration: v13749 Maxi julesok med tekstilmaling i røde og hvide striber

    Den store sok af 100% bomuld, der kan bruges til gaver og opbevaring, er dekoreret med malede striber, lavet med Textile Color i rød.

  2. Inspiration: v11810 Laaaang julesok
  3. Inspiration: v12913 Julesok med glansbillede
  4. Inspiration: v10669 Julesok

7 varer

pr. side
Stigende orden

Lav din egen julesok

Julesokken er en hyggelig juletradition i mange danske hjem. Den er et sikkert hit for børnene, og er med til at skabe glæde og forventninger i løbet af julemåneden.

Sokken kan bruges til at give børnene små adventsgaver, kalendergaver og lækkerier i løbet af december. Enten fra mor og far, eller ved at nissen kommer med gaver, mens børnene sover. Måske har I også en drillenisse boende, som putter sjove eller skøre ting i børnenes julesokker.

Julesokker kan købes færdiglavede, eller du kan lave dine egne. Det er nemt at lave din egen julesok, og så kan du give dem det udseende, som passer lige ind i jeres juletraditioner.

Eksempelvis kan du også lave julesokker med navn, så børnene har deres helt egen personlige julesok.

Vi har samlet en række idéer, så du nemt kan lave julesokker selv. Herover kan du finde vejledninger og skabeloner til at lave dine egne hjemmelavede julesokker. Klik ind på den enkelte idé, for at finde opskriften på julesokken.

Hæklet julesok eller strikket julesok

Kan du lide at hækle eller strikke, er det oplagt at du laver en hæklet julesok eller strikket julesok. Her kan du nemt selv bestemme størrelse, farver, mønstre osv. på julesokken.

Se bl.a. hvordan du kan lave en hæklet julesok i kæmpegarn.

Hos Creativ Company kan du finde alt du skal bruge til hæklede og strikkede julesokker og julestrømper. Vi har et stort udvalg af garn, heriblandt merceriseret bomuldsgarn, bomuldsgarn, kæmpegarn og uldgarn. Vi har også både store og små strikkepinde, rundpinde, strømpepinde og hæklenåle.

DIY julesok i stof

Du kan også sy en julesok i stof. Her kan du vælge de klassiske røde og hvide farver på stoffet, eller bruge forskellige mønstrede stoffer og tekstiler.

Få inspiration til hjemmesyede sokker. Vi har idéer til bl.a. en julesok syet i design filt, julesok med glansbillede og en stor julesok med stempeltryk og tuschtegning.

Du kan desuden vælge at pynte julesokkerne med påsyede kantbånd, blonder, bjælder og meget mere.

Nem hjemmelavet julesok af færdiglavet tekstil

Vil du hurtigt i gang med at lave dine egne julesokker, kan du købe en af vores store julestrømper lavet i bomuld. De neutrale sokker, kan nemt dekoreres med stof, decoupage, tekstilmaling eller tekstiltusch. Du kan også påsætte bjælder, rhinsten, pailetter og meget andet. Kun fantasien sætter grænser.

Køb julesokker her.

Få inspiration til andre kreative juleidéer

Leder du efter inspiration til anden kreativ gør-det-selv julepynt? Så tag et kig på nogle af vores inspirationsområder, hvor du kan finde kreativ idéer til julepynt for børn, nisser, juledekorationer, julehjerter, hjemmelavet juleklip, nissehuer, juleguirlander, julestjerner og meget andet.

Hyppige spørgsmål om julesokker

Hvad er en julesok?
En julesok er en stor tom sok eller strømpelignende pose, som ifg. amerikansk tradition er blevet hængt op juleaften, så julemanden (Santa Claus) kan putte lækkerier, legetøj og små pakker i til børnene.

Er julesokken en dansk tradition?
Julesokken er blevet meget udbredt i Danmark, men stammer fra den amerikanske tradition. I Danmark har vi ikke tradition for gaver julemorgen, så julesokken bruges oftest hele december måned til adventsgaver eller kalenderpakker til børn.

Copyright © 2021-nu Creativ Company A/S. Alle rettigheder forbeholdes.