Kontorelev til salg og administration

 

 

Til vores Kundeservice søger vi med start senest 15. august (og gerne pr. 1. juni) en kontorelev, som brænder for at blive en dygtig sælger via salgskanaler som internet og telefon – og som vil lære det administrative håndværk.

Vi er en kreativ og international virksomhed i vækst, og Kundeservice er husets travle midtpunkt. Derfor regner vi med, at vores nye elev er robust, energisk, imødekommende, smilende og trives med udfordringer og travlhed. Du bliver en del af et hold, som kan lide, at du er initiativrig og tager ansvar.

Vi tilbyder et spændende uddannelsesforløb, hvor du fx vil få mulighed for at deltage på messer og komme omkring andre afdelinger som indkøb, markedsføring og økonomi alt efter din interesse.

Vi tilbyder:

• Alle de udfordringer, du vil have
• En åben dør til en karriere med attraktive fremtidsmuligheder
• En udviklende og kreativ virksomhedskultur

Vi regner med, at du:

• Kan arbejde selvstændigt
• Har lyst til at prøve nyt
• Har et særligt talent for salg og service

Creativ Company sælger hobby- og beskæftigelsesmaterialer til private, engros- og institutionskunder i mere end 40 lande og har datter- og salgsselskaber i 9 europæiske lande. Med en nylig udvidelse i Finland beskæftiger vi nu i alt 290 medarbejdere, hvoraf de 190 arbejder på vores hovedkontor i Holstebro.

Vi har vi en ambitiøs kultur med fokus på at gøre hinanden, vores arbejdsplads og vores forretning endnu bedre. Vi er flere gange blevet kåret som én af Danmarks og Europas allerbedste arbejdspladser og er to gange blevet Årets Læreplads i vores område.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores elev Mia Munksgaard Nøhr på mail: mia@cchobby.dk eller på tlf. 96 13 30 10.


Send din ansøgning senest 1. maj kl. 12.00 til: job@cchobby.dk og skriv ”Kontorelev ” i emnefeltet.