Kat som varmepude af økologisk designstof

Kat som varmepude af økologisk designstof

Inspiration: 13521

Fra: 18,00 kr

Til: 498,95 kr

Samlet pris: 0,00 kr

Inkl. moms

Lagerstatus: På lager

Fra: 18,00 kr

Til: 498,95 kr

Varmepuden er lavet som en hvilende kat, syet af økologisk bomuldsstof fra Vivi Gades designkollektion. På kattens hoved er ansigtstræk applikeret. Fyldet er tørrede hvedekerner, der tåler den lette opvarmning i ovn, som pudens funktion kræver.

Guide step 1
1.
Print mønsteret, der findes som en særskilt pdf-fil til denne ide. Klip ud og saml mønsteret med tape. Tegn op på stoffet og klip kroppen x 2 med en sømbredde på 1 cm, mens hoved og dele til applikation klippes rent til.
Guide step 2
2.
Vliesofix stryges på vrangsiden af stoffet, der skal bruges til applikation på kattens hoved.
Guide step 3
3.
Stryg delene fast på retsiden af stoffet, der udgør kattens hoved, der på vrangsiden har fået faststrøget Vliesofix. Applikationer laves nu med zig-zag-sting kanterne rundt.
Guide step 4
4.
Kattens ører syes ret mod ret, bortset fra det vandrette stykke nederst. Vend retsiden ud og pres med strygejern.
Guide step 5
5.
Hvert øre placeres under kattehovedet, der nu stryges fast på kroppen.
Guide step 6
6.
Hovedet syes fast på kroppen med zig-zag-sting, kanten rundt. OBS! Sørg for optimal afstand til kanten/sømrum.
Guide step 7
7.
Kroppens to dele lægges ret mod ret og syes sammen. Brug små stikkesting og lad et 5 cm hul stå åbent ved ryggen til fyld OBS! Pas på ved kattens ene øre, der evt. kan hæftes med en nål så længe.
Guide step 8
8.
Klip spredte indhak mod syningen hele vejen rundt, inden retsiden vendes ud - og sømmene presses med strygejerm.
Guide step 9
9.
Som fyld i varmepuden benyttes tørrede bønner eller hvedekerner, der kan købes i de fleste dagligvarebutikker, og som gør, at puden tåler opvarmning. Sy herefter hullet sammen.
Guide step 10
10.
Sy evt. et par kassetter i nakkepuden, så fordelingen af fyldet optimeres.
Guide step 11
Sådan bruges varmepuden
Varmepuden lægges i en forvarmet, almindelig ovn ca. 10-15 minutter ved 100 grader.
Mønsterark
Vedhæftet fil: Hent den her

Køb varerne til idéen

Samlet pris: 0,00 kr

Inkl. moms