Julepynt i chenille
#v16938
Lav masser af julefigurer i blød og farverig chenille – også kaldet piberensere. Sæt perler på chenillen, og form den til klassiske julefigurer som juletræer, julestjerner og julehjerter – eller lad børnene forme deres egen julepynt ud fra fri fantasi. Lav også fine engle i glitterpapirpapir.
#v16938
Sådan gør du Hent dine skabeloner/opskrifter
1 Lav engle i glittepapir. Klip cirkler i glitterpapir, som er ca. 8 cm i diameter. Klip en slids ind til midten af cirklen, og fold den som et kræmmerhus. Saml cirklen med sticky base. Fold chenillen som glorie med en stilk, der stikkes ned i cirklens midte. Sæt pompon og vinger med sticky base.
2 Lav ophæng i glitterpapir. Klip cirkler i glitterpapir på ca. 8 cm. Sæt chenille fast omkring cirklen med sticky base, og dekorer med mosgummifigurer. Lav et ophæng af chenille, og sæt fast med sticky base.
3 Lav juletræer i chenille. Klip chenillestykker på ca. 10 cm, og buk dem på midten. Sæt stykkerne fast på begge sider af mosgummipinden med sticky base. Lim både pompon, perler og chenille-ophæng fast med sticky base.
4 Lav disse ophæng. Buk tre mosgummipinde på midten. Pynt et stykke chenille med perler, og sno den omkring de tre mosgummipinde, så de samles. Sæt herefter pomponer fast på mosgummiet med sticky base.
5 Lav en iskrystal med tre chenillestykker på ca. 10 cm. Sno stykkerne sammen på midten, og sæt små stykker chenille forskellige steder, så det ligner en iskrystal. Sno også et ekstra stykke chenille, som du kan bruge til ophæng.
Allerede tilmeldt? Download skabelonen
Gå også på opdagelse i: