Stansejern

Stansejern kan bruges til at lave flotte udstansninger og mønstre. Se vores store udvalg af stansejern og punch jern til udstansning i papir og karton. Vælg mellem mange forskellige typer stansjern som squeeze punch, hand punch, lever punch og stansejernssæt, hvor du får flere assorterede stansjern i én pakke.

 

>

{{ totalCount }} varer

>
{{ $t('You have seen %1 of %2 items').replace('%1', getProductsLength()) .replace('%2', totalCount) }}

Stansejern til hverdag og fest

Hos Creativ Company finder du et stort udvalg af stansejern i mange forskellige udgaver og mønstre. Hvad enten du skal bruge udstansninger til festlige lejligheder, eller det blot er til hverdagspynt, så kan du finde lige det redskab, du skal bruge, her.

Vi har stansejern med motiver, der er højtidsbestemte, og vi har motiver, der er mere brugbare til hverdag. Du kan finde små, store og mellemstørrelse stansejern, og du kan finde stansejern, der lader dig lave lag på lag dekorationer. Nogle af vores stansejern er lette at trykke sammen og er perfekte til eksempelvis børn, mens andre kræver lidt flere kræfter og derfor vil passe bedre til at blive betjent af voksne. Du kan lade dig inspirere af de fine motiver, eller du kan finde på dine egne ideer til flotte og hyggelige projekter med stansejern. Hvis du har brug for mere inspiration, kan du tage et kig i vores store inspirationskatalog, hvor du finder et utal af ideer og vejledninger til søde, sjove, lette og svære projekter. Så der er noget for enhver smag og sværhedsgrad.  

Find punch-, screw- og lever punch stansejern

Hvis du nu står og skal lave hul i et stykke læder eller stof, måske et stykke filt eller meget tykt karton, så kan du ikke bruge de almindelige stansejern, hvor man skal sætte emnet ind i en lille slids, hvor stemplet så kan lave hullet. Så skal du have fat i et punch eller screw stansejern. Med et punch stansejern, slår du hullet i det, der skal hul i. Stansejernet har en facon, ligesom almindelige stansejern i spidsen, og så skal du bare have en hammer eller noget andet, du kan slå med, for at slå hul i stoffet eller læderet. Husk et kraftigt underlag, hvis du begynder at arbejde med punch stansejern.

Et screw stansejern er til samme formål, hvor det gælder om at lave hul i noget, der er for tykt til at komme ind i et af stempel-stansejernene. Screw stansejernet fungerer ved, at der sidder en skrue i håndtaget, som hjælper dig med at stanse huller i dit emne. Du kan finde screw stansejern hos os med udskiftelige spidser, så du kan få tre forskellige størrelse huller med det samme værktøj. Der er opbevaring til de ekstra spidser i håndtaget.  

Har du svært ved at bruge et punch- eller screw stansejern, fordi du mangler kræfter i hænderne, eller har du bare lyst til et stansejern, som er let at betjene. Måske skal du lave virkelig mange udstansninger. Så kan du købe et lever punch stansejern. Det har en større stempelstang, så du ikke skal bruge så mange kræfter på at trykke den ned. Så kan du helt sikkert selv lave al din egen konfetti.

Vi har også andre slags stansejern

Er du hverken til punch-, screw- eller lever punch stansejern, så fortvivl ej, vi har mange andre slags stansejern i webshoppen. Vi har blandt andet kraftige hand punch stansejern, som ligner en tang, og som fungerer på samme måde. Vores hand punch stansejern fås med flere forskellige motiver. Du kan blandt andet finde hjerter, blomster og flere størrelser cirkler. Så du kan lave lige præcis de huller, du har brug for til dit projekt.

Du kan også finde et par squeeze punch stansejern. De ligner også tænger, men selve stemplet vender den anden vej. Du kan finde både en sommerfugl og en bølget cirkel.

Hvis du ikke helt ved hvilket motiv, du skal bruge, eller måske skal du bruge mere end et, så kan du købe sæt med forskellige motiver i. Du kan købe sæt, hvor der kun er julemotiver, og du kan finde sæt med kun hverdagsmotiver. Og så kan du naturligvis finde det store sæt, hvor der er motiver til både og hverdag.

De små stansejern i sættene er perfekte til små børnehænder, da de er lette at betjene.

Brug udstansning når du skal dekorere fint og ensartet

Hvad skal man egentlig bruge stansejern til, spørger du måske. Det skal jeg sige dig. Stansejern er super smarte, hvis du skal dekorere noget, hvor det er vigtigt, at det du laver bliver ens og fint. Med et stansejern er du nemlig sikker på, at du får ens motiver hver gang. Og du skal ikke sidde og krølle dine fingre sammen, for at klippe alle de små figurer ud med en saks.

Med et stansejern kan du både lave huller, og du kan lave små figurer – altså hullernes modstykker. Du kan lave borter på papirdugen eller lave konfetti af hjerter og blomster til brudeparret. Hvis du er til scrapbøger, kan du også bruge stansejernene til at lave udsmykninger til dine scrapbøger. Det er kun din fantasi, der sætter grænserne for, hvad du kan bruge et stansejern til. Måske kan du finde på noget, som ikke er set før?

Projekter med udstansede motiver

Hvis du har bruge for lidt inspiration til projekter med stansejern, kommer der her et par nemme projekter. Hvis du har lyst til mere end det, kan du kigge i vores store inspirationskatalog, hvor du også finder gode vejledninger til projekterne.

Et eller flere stansejern er næsten uundværlige, hvis du skal lave dine egne invitationer til festen. Med stansejernene kan du lave smukke huller, der passer til en sløjfe, eller du kan lave pop up hjerter eller små fødder, hvis det passer bedre til den fest, du skal holde.

Du kan også lave fine blonde guirlander, hvis du stanser hver enkelt papirstrimmel fuld af fine huller, inden du klistrer dem sammen til en guirlande. Eller hvad med at lave fine hjerteformede huller i dine flettede julehjerter, nu vi er ved julepynten?

Det kan også se utroligt sødt ud med små udstansede syltetøjsglas som navnelapper på dit hjemmelavede syltetøj, eller hvad med en kollage af udstansede træer og blade i forskellige farver?

Endelig kan du også bruge stansejernene med små eller store cirkler til at lave huller i læder eller filt eksempelvis, hvis du skal sy disse emner sammen. Vær kreativ og hyg dig meget imens.

Prøv en stansemaskine

Hvis du skal lave avancerede udstansninger, kan du overveje at bruge en præge- og stanskemaskine. Tag et kig på Cricut, som kan skrive, tegne, skære eller false i mere end 100 forskellige slags materialer.

Tilbage
Jeg handler som
Fortsæt som gæst
Dine fordele ved login

✔ Din personlige ønskeliste

✔ Se din ordrehistorik

✔ Nem check out
Dine fordele ved login

✔️ Dine særlige priser

✔️ Særlige B2B-produkter

✔️ B2B-marketing univers
Dine fordele ved login

✔ Indhold specielt til dig

✔ Dine særlige priser
Copyright © 2021-nu Creativ Company A/S. Alle rettigheder forbeholdes.