Malerplader

Stort udvalg af hvide malerplader i god kvalitet. Her finder du malerplader i mange størrelser og formater. Lærrederne er opspændt på papplade og limet fast.

 

>

{{ totalCount }} varer

>
{{ $t('You have seen %1 of %2 items').replace('%1', getProductsLength()) .replace('%2', totalCount) }}

Malerplader er alsidige platforme for kreativiteten

Mange gode kreative projekter kan gå i stå, fordi der mangler et materiale, der kan give fast struktur til billedfladen. De begynder måske på papir, men det er ikke sådan lige til at overføre til der, hvor det gerne skulle være. Almindeligt karton eller bølgepap er for blødt, og regulære træplader fra byggemarkedet eller værkstedet er trods alt for hårde og uegnede til formålet.

Hvis du har prøvet noget, der ligner det, vil du helt sikkert kunne se mange muligheder i vores praktiske malerplader.

Malerplader er hobbyartikler, som alle kan bruge, og som kan danne baggrunden for at føre utallige sjove og kreative ideer ud i livet. Her kan du se vores store udvalg i malerplader, og du kan læse om nogle af alle de spændende og sjovt ting, de kan bruges til.

Hvad er forskellen på en malerplade og et lærred?

Måske tænker du, at malerplade og lærred bare er to ord for det samme. De to produkter har helt indlysende meget til fælles, men der er også forskelle.

Når man bruger ordet lærred til daglig, kan det både være den baggrund, du maler på, og selve lærredsstoffet, der udgør overfladen, der tænkes på. Lærred bruges om begge dele uden skelen. Akkurat ligesom ordet canvas gør det på engelsk.

På et traditionelt malerlærred er stoffet stramt udspændt over en træramme og sømmet eller hæftet fast på bagsiden. Langt de fleste af vores malerplader har også lærred. Men her er det limet til en hel plade af solid og formfast pap.

De to typer af maleflader og baggrunde har også forskellige fordele og begrænsninger. Det kan være nemmere at finde en klassisk ramme til et malerlærred, der har lidt mere tykkelse. Malerpladerne kan naturligvis også indrammes, men det stiller nogle andre krav til designet.

Pladerne er til gengæld nemmere at formgive, og de kan tilpasses til flere forskellige formål. For eksempel kan de selv fastgøres til andre overflader, der kan bores huller i pladen eller hjørnerne kan skæres til.

Som maleoverflade har de to produkttyper til gengæld de samme gode kvaliteter.  

Hvilke typer og størrelser malerplader er der?

Der er over 24 forskellige malerplader i vores sortiment. Det gør, at uanset hvilken størrelse og hvilke dimensioner, du skal bruge, så har vi helt sikkert pladerne til formålet.

De mindste måler 10 x 10 cm, og de største er 60 cm på den ene led. Du kan også vælge mellem kvadratiske og rektangulære plader.

En forskel fra de klassiske malerlærreder er, at mange af pladerne også findes i de kendte papir-formater. Vi er vant til at se A4-formatet foran os, når vi skriver, tegner og maler, og det er kun logisk, at vores hobbyartikler afspejler det.

Udover A4-formatet med de kendte 21 x 29,7 cm, kan du også finde plader i den mindre A5-størrelse på 14,8 x 21.

A2-pladerne er samtidig også de største malerplader i hele vores sortiment. Det er særdeles velegnet til plakatkunst med kollager og store billedflader.

Foruden størrelserne er der også flere mængder og pakker, du kan vælge i mellem. 

Vores kæmpepakke med over 100 plader er velegnet til skoler, foreninger og institutioner. Pakken rummer plader i mange forskellige størrelser, så alle kan bruge det format, det passer bedst til deres ideer og projekter.

Vi har også brune masonitplader, der måler 30 x 30 cm, og som du selv kan male med grunder eller beklæde med lærred. Det er et oplagt materiale til små byggeprojekter som for eksempel personlige legetøjskasser der kan males og dekoreres. Enkeltpladerne kan naturligvis også bruges til almindelige malerier eller børnetavler.

I alle de forskellige udgaver og formater er malerpladerne et super alsidigt produkt, der kan bruges til næsten alt. Det er også et let tilgængeligt og billigt produkt, som man nemt kan anskaffe mange af, så man skal ikke være bange for at fejle - der er flere plader, hvor de kommer fra. Malerplader er oplagte baggrunde til de mange sjove og kreative ideer, der bare skal prøves af.

Find inspiration i vores store idekatalog

Hos Creative Company går vi op i, at hobby og kreativitet skal være tilgængeligt for alle, og vi er ikke bange for at tænke ud af boksen.

Det hedder malerplader, men naturligvis kan de også bruges til meget andet end bare at male eller tegne på.

Vi har et kæmpe idekatalog, der er fuldt af gode ideer og masser af inspiration til alle produkterne. Hvis du klikker på den fane, der hedder ’Kreative idéer’, kan du se alle de mange spændende ting, som kataloget rummer. Fremgangmåden er udførligt beskrevet, så du kan se, alt det, der skal gøres, og hvad der skal bruges. Der er ideer både til børn og voksne, og det er alt sammen hyggelige ting, I kan lave sammen.

For mange af vores produkter kan du også se de ideer, som de indgår i. Det gælder også for malerpladerne.

I forhold til papir og karton er malerpladerne også meget faste, og det åbner for en masse spændende muligheder. For eksempel kan du tilføje en helt ekstra dimension med modelleringsmasse og relief.  

Byg dit eget personlige ur med en malerplade

Et godt eksempel på alsidigheden og de mange muligheder, der gemmer sig i de enkle malerplader, er det sjove og personlige vægur, du også finder i vores idekatalog.

Det lyder meget kompliceret, men det er det på ingen måde. Du maler på malerpladen som normalt, for eksempel et selvportræt eller et billede af hele familien. Tallene i urskiven maler eller limer du på, og så borer du hul gennem pladen til viserne og monterer selve det lille elektriske ur på bagsiden. Instrukserne er illustreret med billeder, og de forklarer alle trin i hele processen.

Vi sælger også de små og praktiske urværk og viserne, der passer til. Et helt sæt koster under 40 kr., så det er virkelig noget, alle kan lave.

Malerplader kombinerer det bedste fra maleriet og de kreative byggeprojekter. Det giver mulighed for at tænke i både det visuelle og formgivningen, når du leger eller dyrker det kreative.

Massevis af malergrej

Ud over malerplader finder du et stort udvalg af malergrej og maling her på shoppen. Vi har bl.a.: maling, special- og effektmaling, pensler, paletter, lærreder, malerforklæder, staffelier og meget mere.

Tilbage
Jeg handler som
Fortsæt som gæst
Dine fordele ved login

✔ Din personlige ønskeliste

✔ Se din ordrehistorik

✔ Nem check out
Dine fordele ved login

✔️ Dine særlige priser

✔️ Særlige B2B-produkter

✔️ B2B-marketing univers
Dine fordele ved login

✔ Indhold specielt til dig

✔ Dine særlige priser
Copyright © 2021-nu Creativ Company A/S. Alle rettigheder forbeholdes.