Ambitiøs financial controller

 

 

Ambitiøs financial controller til kapitalfondsejet virksomhed i solid vækst

  • Er du en erfaren financial controller, der er klar til næste step i din karriere i en velfungerende virksomhed med styr på tingene?

  • Motiveres du af internt og eksternt regnskab og koncernrapportering, og har du fagligheden til at indgå i tæt partnerskab med vores CFO og den øvrige direktion?  

  • Og kan du understøtte en ambitiøs finansfunktion med forskellige faste og ad hoc-analyser samt finansiel rapportering?
     

Bliv en del af Creativ Company

Creativ Company sælger hobby- og beskæftigelsesmaterialer til kunder i mere end 40 lande. Vi er 320 kolleger, hvoraf de 180 arbejder i vores danske afdeling med hovedkontor i Holstebro. Vi har fart på og er en ambitiøs virksomhed med en strategi om at vokse både organisk, men også i høj grad gennem opkøb.
 

En central rolle med internationale snitflader

Som financial controller bliver du en del af controlling-teamet med 3 kolleger, og du spiller en central rolle i koncernen inden for månedsrapportering, budgettering og analyser. Mere konkret indebærer det, at du:

  • håndterer konsolidering samt elimineringer på tværs af koncernen for p.t. 11 selskaber

  • er ansvarlig for månedsrapportering og processen omkring indsamling af data fra datterselskaber

  • gennemfører årsregnskabsproces sammen med vores CFO og revisorer i både Danmark og udland

  • deltager i due diligence i forbindelse med opkøb og laver ad hoc-analyser for CFO’en og resten af direktionen

  • er ansvarlig for budget og proces på både selskabs- og koncernniveau.

  • indgår i dialog med kapitalfonden om rapportering, forespørgsler og optimeringer.

Stillingen giver omkring 10-20 årlige rejsedage til selskaber i både ind- og udland, primært Europa. Vi har datterselskaber i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Holland, England og Frankrig.

"Du overtager en lang række opgaver fra mig og bliver en nøglespiller, som jeg kan trække på ved de vigtige beslutninger”, fortæller CFO Michael Bjerre Drost.

 

Samarbejde og et stærkt DNA

Vores kultur er præget af, at vi er ambitiøse og altid har fokus på at gøre hinanden endnu bedre – vi tror nemlig på, at vi gør forretningen og hinanden bedre, når vi arbejder godt sammen. Desuden går vi op i social ansvarlighed som en naturlig del af vores DNA, og derfor er 15 % af vores medarbejdere ansat på særlige vilkår.

Vi tilbyder god balance mellem arbejde og fritid, løn efter kvalifikationer, pensionsordning og en attraktiv kantineordning med 3 daglige sunde og grønne måltider. Stillingen er på vores hovedkontor i Holstebro, men vi er fleksible, så der vil evt. være mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag.


Er det lige dig, vi leder efter? 

  • Du har en højere økonomisk uddannelse som HD-R, cand.merc. eller tilsvarende kombineret med 4+ års erfaring fra en international produktions- eller distributionsvirksomhed med flere datterselskaber.

  • Du har stærke IT-kompetencer og er specialist i Excel og lignende værktøjer.

  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
     

Som person er du struktureret og har erfaringen til at sætte spørgsmålstegn ved status quo og træffe selvstændige beslutninger. Desuden er du ambitiøs, og du arbejder godt i en foranderlig hverdag, ligesom du har ambitioner om at blive endnu bedre til det fag, som du allerede er rigtig god til. 

 

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling.

Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Fog på 7245 9005.

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale. Send din ansøgning via boksen ”Søg jobbet online", som du finder her

Tiltrædelse er hurtigst muligt, men vi venter naturligvis på den rette.


Vi glæder os til at høre fra dig.