Efterårskrans med papir blomster og pampas
#v15982
Lav en krans af blomster og harehaler lavet i papir. Bind dem omkring en metalring med kunstig pampasgræs.
Sådan gør du Download trin for trin-vejledninger
1 Klip et stykke crepepapir, der er 30 cm langt og 5 cm bredt. Brug skabelonen, der findes i pdf filen nederst. Se strækkeretning på skabelonen og stræk stykket helt ud.
2 Fold stykket sammen 2 gange på langs så der er 4 lag og klip frynser langs den ene side igennem alle 4 lag som vist på billedet. Klip frynserne, så der er cirka 3 mm mellem og der er 5 cm til bunden.
3 Rul stykket tæt sammen, når de er klippet færdigt som vist på billedet. Rul stykket imellem hænderne, så fryserne bliver tyndere.
4 Fold stykket ud igen og lim enden af frynse stykket fast på enden af en blomsterstængel. Rul rundt om toppen et par gange.
5 Forsæt med at rulle stykket rundt om blomsterstænglen, men gør det skråt, så blomsterpinden beklædes i den ønskede længde. Put jævnligt lim på.
6 Klip et stykke crepepapir på 20 cm. Lim enden fast på den nederste del af harehalen. Rul nu papirstrimlen skråt rundt om blomsterpinden. Lim jævnligt.
7 Variér udtrykket på rævehalerne ved at klippe crepepapir i forskellige højder eller justere, hvor tæt papiret bliver rullet omkring stænglen.
8 Print og klip skabelonen, der findes som en PDF fil til denne ide. Klip alle delene ud til en blomst og husk at klippe efter strækretningen, som er vist på hver skabelon. Der er både skabeloner til store og små blomsterblade. Der er i alt lavet 5 blomster til denne krans - både store og små blomster. Udover blomsterblade og dækblade er der også klippet stykket til støvdrager og et stykke grønt i målene 1 cm bred og 20 cm langt til at beklæde stilken. Brug gerne blomstertape.
9 Rul stykket fast sammen, når frynserne er færdigklippet. Rul stykket mellem hænderne, så frynserne bliver tyndere.
11 Rund hver enkelt blomsterblad med et falseben ved at trække bladet op mellem falseben og tommelfinger. Samme teknik som at krølle gavebånd.
12 Form blomsterbladet ved at strække det ud på midten af stoffet, som vist på billedet. Gentag dette på alle blade.
13 Bølg kanterne ved at vride kanten af blomsterbladet frem og tilbage langs hele kanten. Gentag dette ved alle 6 blade.
15 Fordel og lim 2 blade mere fast om støvdrageren. Lim de sidste 3 blomsterblade fast forskudt mellem de første 3 blade.
17 Beklæd stænglen med blomstertape eller det udklippede crepepapir. Stræk det lange stykke og lim enden af stykket fast på dækbladene. Sno stykket skråt rundt om stilken samtidigt med at lime jævnligt.
19 Vikl en kvart af kransen ind i blomstertape. Start længst til venstre på den grønne tape og bind små buketter af pampas og crepe blomster på med grøn vindseltråd. Bind 2/3 af kransen.
20 Lav den sidste 1/3 ved at starte længst til højre på den grønne tape og bind små buketter fast med grøn vindseltråd.
Kort enderne af på buketten, der skal bindes på, hvor de to kransesider mødes. Skjul vindeseltråden og enderne under blomsterne.
21 Hæft vindseltråden på bagsiden ved at sno en løkke på tråden, før tråden en gang rundt om kransen og tvist tråden og løkken sammen. Klip af.
Allerede tilmeldt? Download skabelonen
Gå også på opdagelse i: