Hjemmelavet julepynt for hele familien
Gaver fra vores kære, hjemmerørt risalamande og kys under misteltenen – der er en grund til, at vi kalder det den søde juletid. Julen er på mange måder et lyspunkt i den kolde og mørke vinter. Det er nemlig den tid på året, hvor vi sammen med familien omfavner alle de gode traditioner. Særligt hjemmelavet julepynt har det med at samle både store og små omkring bordet derhjemme. Det hele skal klippes og klistres og til sidst hænges op, men måske skal det først have en tur med penslen og en smule glimmer. Uanset hvordan den hjemmelavet julepynt ser ud, er der noget helt særligt ved det, du selv kan lave. Derfor har vi samlet alle vores jule DIY-kits her på siden. Med dem kan du og familien let komme i gang med skabe magisk og stemningsfyldt julepynt. Vores kits er oplagte til dig, der elsker at fylde december op med kreative juleaktiviteter. Æskerne kan også være en sød kalendergave eller adventsgave til familiens små. Uanset hvad du bruger vores kits til, er du garanteret en julestemning uden lige.
Det bedste ved hjemmelavet julepynt
Hvert år kan du købe færdigt julepynt direkte i butikkerne, men der er noget helt særligt ved det, du kan lave selv. Det bedste ved hjemmelavet julepynt er først og fremmest forskelligheden. Noget har fx skæve ender og ulige kanter, men er pivhamrende charmerende. Og andet kan stå superskarpt, have snorlige detaljer og nærmest funkle i vintermørket. Du kan aldrig være helt sikker på resultatet, når du laver hjemmelavet julepynt. Til gengæld kan du være sikker på, at ingen har noget magen til - ingen har nisser der er lige så søde som dine, og ingen har en rystekugle der ser lige så magisk ud som din. Samtidig er hjemmelavet julepynt også en aktivitet fyldt med fordybelse. Det kan nærmest være meditativt at sidde og klippe, folde og forme med hænderne og langsomt se hvordan julepynten bliver til.
Den perfekte kalendergave
Skal nissen også flytte ind hos jer i december? Den populære aktivitet, kaldet nissens dør, er en vaskeægte december favorit, der vækker stor glæde hos mange børn. Men hvorfor nøjes med en dør, når du nemt kan skabe et helt nisseunivers? Vores mini DIY-kits har hvert et lille nisseprojekt, som gør det endnu mere stemningsfuldt og hyggeligt foran nisseboet. Det starter måske med en lille postkasse, små fodspor i sneen eller et pyntet minijuletræ, men til sidst bliver det et sandt nissehjem. Brug vores mini kits som kalendergaver til familiens små, som skal gøre nissens hjem færdig inden jul. Hver dag en ny ting, som skal dekoreres, samles og placeres – en sjov og kreativ aktivitet, som hele familien kan være med til.
Læs mere om hele aktiviteten, nissens dør, på vores blog.
Sæson for kreative aktiviteter
Går du ligesom os og er lidt pyntetosset, så snart juletiden nærmer sig? Vi kan nemlig heller ikke få nok at flettede julehjerter, hæklede nisser, og dekorerede julekugler – og derfor er vores DIY kits fantastiske. De er en nem vej til hjemmelavet julepynt. I stedet for at lede efter de forskellige hobbyartikler, kan du gå direkte i gang med kreere. Alt du skal bruge, har vi inkluderet i æsken, og det gør pludselig hjemmelavet julepynt mindre besværligt og mindre dyrt. Du skal derfor prøve vores DIY-kits i julen, hvis du vil have flere juleaktiviteter, mere kreativitet og masser af hyggetid.
Udforsk alle vores kits til juletiden her på siden. Du finder dem i forskellige varianter, og de har alt den vejledning med, som du behøver, så både nybegyndere og øvede kan være med.