Lav selv bog af karton og papir
Varenummer
v15702
Lav en hjemmelavet bog med kvistkarton som omslag og papir som indvendige sider. Sy det hele sammen i ryggen. Fyld bogen med ferieminder, billeder, digte, tegninger, udklip, stickers, masking tape og meget mere.

Sådan gør du

1
Vælg 6 ark papir i A4 str. Her er brugt kvistkarton til omslag, mens de indvendige sider består af 1 ark akvarelpapir og 4 ark farvet papir. Fold arkene på midten, så det bliver til A5 str.

2
Læg alle arkene ovenpå hinanden med kvistkartonet nederst. Sæt en klemme i hver side og prik hul i foldelinjen med en spids broderinål. Start 0,5 cm fra kanten med første hul og lav derefter huller med 2 cm afstand, til der er i alt 11 huller.
Tip: Svøb evt. en ballon omkring nålen, når du laver hullerne, så nålen ikke glider mellem fingrene.

3
Klip et stykke bomuldssnor på 60 cm og sy ryggen af bogen sammen med risting som vist på billedet. Sy tilbage igen på samme måde.

4
Bind knude på ydersiden og klip det overskydende snor af. Nu er bogen klar til at blive dekoreret.

5
Brug håndlavet papir i udstansede faconer og forskellige farver som pynt. Lim pynten fast med en limstift på siderne i bogen.

6
Brug masking tape til kanter, rammer m.m.

7
Stempl tekst på hvidt papir med træstempler og stempelpude farve.

8
Lav små lommer af papir til sedler, billeder m.v.

9
Brug rivepapir med hvid kerne til små collager, som baggrund til anden dekoration m.v.

10
Byg evt. siderne op omkring forskellige temaer. Her er temaet 'pindsvin'.

11
Pynt med små stickers for at understøtte billeder, temaer og stemninger.

12
Skriv evt. digte, rim og remser.

13
Tegn eller lav akvareller direkte på akvarelpapiret.