Deko-kugle på fod med snemand, pingvin og isbjørn indeni
Varenr.: v15434
Lav en lille polarverden med en isbjørn, pingvin og snemand af Foam Clay og Silk Clay. De små figurer er placeret i en deko-kugle af plast. Deko-kuglen står på en bund af karton, så den kommer til at ligne en snekugle.
Kreativ idé
Sådan gør du

1
Print skabelonen, du kan finde som PDF her på siden, og klip bunden samt den indvendige cirkel til deko-kuglen.

2
Klip snipperne ind i hver side af bunden.

3
Saml bunden ved at sætte snipperne ned over hinanden som vist på billedet.

4
Sæt det overskydende stykke fast med dobbeltklæbende tape.

5
Beklæd den indvendige cirkel med Foam Clay.

6
Lav pingvinen ved at beklæde keglekroppen af styropor med sort Foam Clay og hovedet med hvid Foam Clay.

7
Lav detaljer på pingvinens hoved med sort Foam Clay.

8
Modellér pingvinens vinger, hale og mave, og sæt det på kroppen, mens Foam Clayen stadig er fugtig.

9
Lav pingvinens næb i orange Silk Clay og sæt det på, inden det tørrer. Stik plastøjne ind.

10
Sæt snemandens ene arm ind i pingvinens vinge.

11
Lav isbjørnen ved at beklæde en styropor keglekrop med hvid Foam Clay. Form også arme, hale og ører, og sæt det på kroppen.

12
Stik plastøjne og næse på plads.

13
Lav snemanden ved at beklæde to små styropor kugler med Foam Clay. Sæt kuglerne sammen og pynt snemanden med det resterende tilbehør til snemænd.

14
Bind et stykke snor om snemandens hals som halstørklæde.

15
Sæt de 3 venner på snekuglens indvendige cirkel. Du kan også forme snebolde og pynt med hvid Foam Clay omkring vennerne.

16
Læg forsigtigt den indvendige cirkel ind i deko-kuglen. Ophængsdelen på kuglen skal vende nedad.

17
Luk deko-kuglen.

18
Sæt deko-kuglen på kartonbunden.
- Jeg handler som
- Privat inkl. moms
- b2b ekskl. moms
- Skole- & institution ekskl. moms
Tilbage
Jeg handler som
Fortsæt som gæst